Annonce:
Annonce:

Frygten lurede konstant

Lars Kristiansens barndom var fyldt med druk og frygt. Men han holdt hånden over sin mor. Først som voksen har han fortalt sin hemmelighed

Frygten lurede som en ulv i Lars Kristiansens barndomshjem. Hans mor og stedfar drak, og den lille dreng vidste aldrig, hvad der ventede ham, når han kom hjem. (Foto: Ole Frederiksen)
Frygten lurede som en ulv i Lars Kristiansens barndomshjem. Hans mor og stedfar drak, og den lille dreng vidste aldrig, hvad der ventede ham, når han kom hjem. (Foto: Ole Frederiksen)
Annonce:
Følg Sundhed
Annonce:

Lars Kristiansens krop sitrer. Små, næsten utydelige bevægelser rundt om hans mund. Hænder, som ryster, når han løfter et glas, og som bliver værre, når nerverne bliver aktiveret. Lars Kristiansen tror, at det er frygten, der har fået permanent opholdstilladelse i hans krop.
Siden Lars Kristiansen var 5 år, har han holdt på en hemmelighed. Hans forældre blev skilt, og en ny mand flyttede ind i rækkehuset i Hasle ved Aarhus. Med ham fulgte et spøgelse. Den nye stedfar drak, og misbruget smittede hans mor.
Snart var det enebarnet Lars, der skulle hente papvin i Kvickly på den anden side af gaden, og selv om hverdagen var fuld af frygt for, hvad den tyranniske og voldsomme stedfar kunne finde på, fortalte Lars det aldrig til nogen. Heller ikke til sin far, som han besøgte hver anden weekend.
Først da Lars Kristiansen som 27-årig gentagne gange måtte lægge ører til sin mor, som truede med at begå selvmord, gik det op for ham, at han havde brug for hjælp. Han magtede ikke længere at tage ansvar for sin mors alkoholmisbrug, og han kom i behandling hos TUBA - et privat behandlingssted for børn af misbrugere.

Børn af alkoholikere bliver ladt i stikken

– Jeg var på vagt hele min barndom. Når jeg kom hjem, vidste jeg aldrig, hvordan humøret var. Min stedfar kunne finde på at flippe helt ud over, at toiletrullen var vendt forkert og hang med papiret indad i stedet for udad, fortæller Lars Kristiansen.

Annonce:

Stedfaren var ikke voldelig, fortæller Lars, men han kunne finde på at kaste med husets inventar, og selv om Lars’ mor forsøgte at skærme sin søn, kunne Lars ikke undgå hans vrede.

– Han var den klassiske tyran. Man vidste aldrig, hvor man havde ham, og jeg var konstant nervøs for, om de skændtes, om han var sur, og om det, jeg sagde eller gjorde, ville få ham til at tænde af, fortæller Lars.
Udadtil fungerede den lille familie uden anmærkninger. Moren var kontorassistent, og stedfaren var ansat ved TDC, Lars fik tøj på kroppen, mad på bordet, og om sommeren rejste de på ferie som alle andre.

– Men jeg isolerede mig mere og mere socialt. Jeg havde næsten aldrig venner på besøg, og jeg fortalte ikke nogen om, hvad der foregik derhjemme. Jeg ville ikke gøre dem kede af det. Jeg vidste, at min far ville blive ked af, hvis han fandt ud af det. Jeg ville skåne dem, fortæller Lars Kristiansen.
Lars Kristiansen var som elev på Gammelgårdsskolen lidt af en hidsigprop i en periode, men han klarede sig udmærket og gik videre på HHX i Aarhus. Men i takt med at han blev ældre og flyttede hjemmefra, indhentede barndommen ham.

S: Kommunerne må hjælpe alkoholikerbørn Sophie Hæstorp Andersen (S): Kommunerne må gå sammen

Annonce:

– Jeg kunne ikke gennemføre en uddannelse. Jeg var stresset af, at jeg skulle tage mig af min mor, som blev mere og mere ødelagt af druk. Hun blev sendt i behandling af sit arbejde, men det hjalp ikke. Hun ville jo ikke erkende, at hun havde et problem, fortæller Lars Kristiansen.
Lars Kristiansen kontaktede en skolepsykolog på Handelsskolen i Aarhus, men det blev et kort terapiforløb.

– Jeg blev bedt om at skrive et brev med mine følelser til min mor. Men hvordan skulle jeg kunne det? Jeg anede jo ikke, hvordan jeg havde det, siger Lars, som blev optaget på jura-studiet i Aarhus men måtte droppe ud, fordi morens liv fyldte for meget.

Moren blev skilt, kort tid før Lars flyttede hjemmefra, og hun indledte en lang deroute, som førte hende forbi psykiatrisk afdeling og diverse behandlingssteder i Aarhus.

– På et tidspunkt blev hun fundet i sin lejlighed, hvor hun var ved at gå helt i opløsning. Hun lå i sin egen afføring og havde bare ladet stå til. Hun var beskidt, og hun havde ladet alting gro. Negle. Hår. Det er ikke sjovt at se sin mor sådan, fortæller Lars Kristiansen.

I dag har Lars Kristiansen et afklaret forhold til sin mor. Når hun ringer og er fuld, bliver hun bedt om at ringe igen, når hun er ædru. Men hun kommer ikke på besøg i hans hjem.

– Jeg holder ikke jul og er meget dårlig til at invitere folk hjem til mig. Men jeg er langsomt ved at vænne mig til tanken om selv at stifte familie. Jeg har haft meget svært ved at have mennesker tæt på mig. Jeg knytter mig ikke og føler mig hurtigt omklamret. Men jeg er ved at lære det, fortæller Lars Kristiansen, som ikke er i tvivl om, at det er terapien, der har hjulpet ham.

– Hos TUBA mødte jeg andre unge, som har oplevet det samme som mig. De forstår, hvordan jeg har det, og psykologerne ved, hvad det vil sige at vokse op i en misbrugsfamilie. Jeg lærte at sætte grænser og acceptere, at problemerne er de voksnes - ikke mine. Det er skadeligt at vokse op med forældre, der drikker, men det ved man først, når man kommer væk fra det, siger Lars Kristiansen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Annonce: