Mirakel at Villys kone overlevede

Villy Søvndals kone var meget tæt på at dø, da hun blev ramt af alvorlig hjertesygdom

Heidi Perto er her sammen med sin mand Villy Søvndal til dronningens 40-års regeringsjubilæum (Foto: Lars H. Lauersen).
Heidi Perto er her sammen med sin mand Villy Søvndal til dronningens 40-års regeringsjubilæum (Foto: Lars H. Lauersen).

I slutningen af oktober blev udenrigsminister Villy Søvndal, 61, ramt af en alvorlig blodprop i hjertet. Bare 11 dage efter at blodproppen plantede sig i hans hjerte, blev hans hustru Heidi Perto, 43, ramt af en dødelig hjertesygdom.

- Hun vågnede op med ekstreme smerter i brystet og armene og i øvrigt også i hænderne. Jeg tænkte, det var en blodprop, men det var endnu værre, forklarede Villy Søvndal til DR.

Hver fjerde dør af riften i pulsåren

Heidi Perto blev indlagt på Odense Universitetshospital, hvor lægerne straks undersøgte hende. Resultaterne viste, at hun havde fået en livstruende rift på hovedpulsåren nær hjertet. Lægerne opererede hende, og behovet for indgrebet indikerer, at hendes sygdom har været særligt alvorlig.

- At Heidi er blevet opereret tyder på, at det må have været en lidt større rift, vurderer speciallæge i kardiologi Gorm Boje Jensen, der til hverdag arbejder som forskningschef i Hjerteforeningen.

Mirakel at Heidi lever

Selvom det er godt for Heidi perto, at hun har fået hjælp, vil sygdommen følge hende mentalt og fysisk de næste mange år. Fem år efter man har været under operation, har hver fjerde patient mistet livet.

Villys kone ramt af dødelig hjertesygdom