Desperate forældre: Vi mangler lunger til vores datter

2013 var et 'frygteligt år' for antallet af organdonorer - men tallene går den rigtige vej igen

(Foto: Rasmus Flindt)
Følg Sundhed

Hjælp os: Har du selv brug for et nyt organ eller kender du nogen, der har? Send os en mail på 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

- Vi har ventet ni måneder, så vi var jo først helt vildt glade.

Sådan lyder det fra 38-årige Asthildur Torisson, hvis 16-årige datter Isabella lørdag fik at vide, at hun endelig kunne få nye lunger fra en donor, fordi hun lider af cystisk fibrose.

Knusende besked til syg 16-årig: Desværre - vi har ikke lunger, der passer til dig

Men efter otte timers ængstelse, og en operationsklar Isabella, fik familien beskeden om, at lungerne fra donoren alligevel ikke var et match.

- Set i bakspejlet var vi nok også for glade. Vi har jo ikke prøvet at få en opringning før om det, så vi var i tårer, siger Isabellas far, Kent Thorisson.

Ekstra Bladet har talt med jurist, Helle Haubro Andersen, Centerleder for Dansk Center for Organdonation. Hun fortæller, hvor vigtigt det er, både for patienter og personale, at folk tager stilling til, hvorvidt de vil donere organer eller ej.

- I 2013 havde vi et frygteligt år i forhold til antallet af organdonorer generelt. Der faldt det. Vi kan jo så se, allerede nu, at vi er over det tal i 2014. Jeg tænker, at det tal i 2013 var et enkeltstående dyk.

Har I nogen forklaring på det?

- Vi havde en forholdsvis høj afslagsprocent sidste år, fra pårørende, hvor afdøde ikke selv havde haft taget stilling. Vi havde altså også lidt færre potentielle donorer. Så det er en kombination af mange forskellige faktorer, siger Helle Andersen.

Hun fortæller, at det er en rigtig god idé at tage stilling til om man vil være organdonor eller ej.

- For alle parter er det en rigtig god idé om, man selv tager stilling, mens man er i live. Dels at huske at fortælle sine pårørende, at man har gjort det. For i den konkrete situation er det af stor betydning, at de pårørende ikke også skal forholde sig til det, siger Helle Andersen.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.