Corona gjorde Anne træt i et halvt år

Kloden har nu rundet 100 millioner corona-smittede. Anne Frost Ugilt er en af dem. Her er hendes historie

Anne Frost Ugilt er ramt af leddegigt og sidste år blev hun smittet med corona. Foto: Privat
Anne Frost Ugilt er ramt af leddegigt og sidste år blev hun smittet med corona. Foto: Privat

Anne Frost Ugilt fra København er uddannet sygeplejerske og arbejder på akutafdelingen på Glostrup Hospital. I 30 år har hun levet med sygdommen leddegigt, og det var netop den, som kom til at give Anne de største gener efter coronaforløbet.

Én ud af 100 millioner

Siden starten af 2020, hvor corona-virussen kom fra den kinesiske by Wuhan, har verden kæmpet med sygdommen, og i denne uge rundede vi en kedelig milepæl - 100 millioner smittede.

For 100 millioner mennesker verden over har sygdommen altså haft en effekt på livet. Om det er fysisk, psykisk eller begge dele, er forskellig fra person til person.

Ekstra Bladet bringer her tre eksempler på, hvordan corona har påvirket livet for en dansker.

- Jeg var på arbejde skærtorsdag i april sidste år, og skulle også af sted langfredag. Men da jeg vågner fredag morgen, kunne jeg godt mærke, at jeg havde lidt uro i kroppen. Normalt ville jeg egentlig have taget to Panodil og være taget af sted, men det gjorde jeg selvfølgelig ikke denne gang.

- Fire dage efter blev jeg testet positiv, og selvom jeg er risikogruppe med immundæmpende medicin for leddegigt, havde jeg faktisk et rigtig mildt forløb. Det var 14 dage med influenzasymptomer og træthed.

- Trætheden har dog fulgt mig helt indtil november - december, men det har ikke været det værste. Min leddegigt har ikke været rigtig i kontrol lige siden corona. Jeg har haft svært ved at gå mit knæ, og i lige nu er det mit håndled, som driller.

- For mig har de efterfølgende konsekvenser med leddegigten og smerterne heraf været det værste. Efter så mange år med sygdommen, ved jeg, at det kommer i bølger, men jeg havde haft en god tid op til corona, hvor der havde været styr på det. Når jeg sidder og tænker tilbage på de seneste ti måneder, har det været en rigtig hård tid, hvor jeg på ingen måder har kunne gøre det ting, jeg holder af at gøre.

Læs også hvordan corona påvirkede diabetes-ramte Sophia og om chefen, der smittede seks ansatte.

Det er mere end et år siden, Bettina Halkier har taget medicin. Foto: Lars Poulsen Forbrug Få hendes kostplan: Sådan spiser Bettina sig fra gigtsmerter

Sådan hoster du, hvis du vil undgå smitte risiko for corona. Video: Lasse Brøndal, redigering: Kristian Hansen

125 kommentarer
Vis kommentarer