Igennem år og dag er internationale priser og hædrende omtaler væltet ned over Jan Grarup. Som fotograf betragtet hører danskeren hjemme i verdenseliten, men al den berømmelse har ikke været gratis, for han har det med at befinde sig nogle steder, hvor det meget let kan gå ud over helbredet.

– Jeg har rejst ud til krig og voldsomme problemer i mange dele af verden – senest har jeg været i Sydsudan, hvor klimaforandringer og de deraf følgende oversvømmelser har skabt et helvede på jord for dem, der må opholde sig der. Folk bliver syge og dør af slangebid, infektioner, parasitter og meget andet – og der er meget lidt hjælp til dem. Imod slutningen af min rejse på Nilen overnattede vi som vanligt i vores telt, og jeg mærkede da godt, at noget bed mig. Det tog jeg mig ikke af. Og selv om jeg havde, ville det ingen forskel have gjort, for vi var langt væk fra alting, fortæller Jan Grarup og fortsætter:

Violin Spider eller Brun eneboer

 

Violin Spider/Brun eneboer er en af tre eneboer-edderkopper med en nekrotisk gift. De to andre er ’Den sorte enke’ og ’Chilensk eneboer’.

Den findes både i Afrika og i Nordamerika.

Brune eneboer-edderkopper er normalt mellem 6 og 20 mm. men kan vokse sig større. De typisk er lyse til mellembrune, men kan også variere i farve fra hvidlig til mørkebrun eller sortgrå.

Krop og mave er ikke nødvendsigvis samme farve. Aftegningerne på kroppen kan få den til at ligne en violin – deraf navnet.

Kilde: Wikipedia

Vis mere Vis mindre

– Som dagene gik blev biddet mere og mere sort og opsvulmet. Benet gjorde virkelig ondt, jeg fik feber, næseblod og jeg kastede op. I hast blev jeg bragt til et FN–missions felthospital, hvor man ud fra biddet og erfaringen konstaterede, at jeg var blevet bidt af en ’violin spider’ (giftig edderkop som også kaldes brun eneboer).

Mareridt
Sårkanterne var begyndt at rådne, så lægen skrabede det værste væk og gav ham antibiotika. Men fotografen fik det værre og værre. Heldigvis var det tid til hjemrejse, og den tur var et mareridt, fordi han intet kunne holde i sig, og fordi smerter og feber steg.

– Jeg blev indlagt på Rigshospitalet, hvor de tog 28 blodprøver og tre biopsier. Min temperatur og infektionstal var skyhøje, så jeg blev pumpet med antibiotika. I kommende uge skal jeg igen møde på hospitalet for at få tjekket om infektionstallene er faldet yderligere. Men jeg har det mærkbart bedre nu.

Grarup ved, at han er en privilegeret mand, og det blev i den grad understreget ved edderkoppebiddet.

Forurenet vand
– Det er jo ikke kun det giftige bid fra edderkoppen, men også det faktum, at oversvømmelserne har forurenet floder og vandløb. Latrinerne er vasket ud i vandet sammen med druknede dyr og alt muligt andet. En lokal ville enten være endt med en amputation eller med at dø, for han ville ikke have kunnet få den nødvendige hjælp.

Den 52-årige fotograf oplyser, at såret nu viser tegn på at ville hele, og at det ikke længere er sort. Samtidig understreger han, at når folk bemærker hans hængende mundvig i venstre side, så skyldes det ikke edderkoppen, men en halvside–lammelse i ansigtet fra en uidentificeret parasit fra det forrige Afrika-job.

– Da jeg kom hjem derfra og akut blev indlagt på Bispebjerg Hospital, troede lægerne først, at jeg havde fået en hjerneblødning, og dernæst at jeg havde borrelia. Men det viste sig, at lammelsen stammede fra en parasit i en forurenet sø, griner han.

Han tilføjer, at de men, han har fra den rejse aldrig vil fortage sig.

Blandt de andre lidelser, som den erfarne krigsfotograf har pådraget sig, er PTSD og malaria – hvilket også er ’rejseminder’ fra jobbet, som ikke kan viskes væk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------