Derfor drømmer du om natten

Det er ikke altid, du kan huske det, men du drømmer faktisk hver nat. To ud af otte timer drømmer du livlige drømme i det, der kaldes REM-søvnen. De resterende seks timer drømmer du nogle mindre livlige drømme, men hele natten er der mental aktivitet. Men hvad skal det til for, at du husker, det du drømmer? Ifølge Poul Jørgen Jennum, som er professor i klinisk neurofysiologi, og som forsker i søvn, er drømmene en proces, hvor vi lagrer information i vores hukommelse. - Når vi sover, gemmer vi information og knytter den information til det, vi allerede ved, og sorterer information. Når vi gør det, så bruger hjernen mange ressourcer, og ind imellem titter bevidstheden frem. Det er det, man oplever som drømme, fortæller han og fortsætter: - Drømmene udtrykker således hukommelsesbearbejdning. Vi får et billede af det, der sker, men bevidstheden ser kun en lille smule af det. Bevidstheden er skruet ned, når man sover, fordi hjernen skal bruge mange kræfter på at arbejde med informationen. Sådan er de forskellige søvnstadier Kommer fra din hukommelse Måske drømmer du nogle gange drømme, der er absurde og abstrakte, og det får dig til at tænke: ‘Hvor i alverden kom det fra?’. Ifølge Poul Jørgen Jennum kommer det alt sammen fra din hukommelse, også selvom det er abstrakt. - Der er ikke noget i dine drømme, som ikke stammer fra noget, du har oplevet. Det kan godt være absurd og mærkeligt, men det er din hjerne, der spiller dig et puds. Du vil ikke drømme om en begivenhed eller et emne, du ikke kender. Det skal komme fra din bevidsthed, fortæller han og uddyber med et eksempel: - Du kan godt drømme om tulipaner på Antarktis, selvom det ikke eksisterer. Men både fænomenet tulipaner og fænomenet Antarktis er hentet fra din hukommelse. Dine drømme betyder ikke noget bestemt Selvom drømme kommer fra underbevidstheden, kan man ikke sige, at en bestemt type drøm betyder noget specifikt. - Man skal passe på med at overtolke. Det er kun fragmenter af det, du drømmer, som du rent faktisk husker, så det siger ikke så meget, fortæller Poul Jørgen Jennum. Der er altså intet videnskabeligt belæg for at sige, at hvis du eksempelvis drømmer om at tabe dine tænder eller at føde et barn, så betyder den type drøm altid en bestemt ting. - Videnskabeligt er det ikke succesfuldt at tolke på de enkeltstående elementer af drømmen. Derfor husker du ikke dine drømme Du har sikkert oplevet, at det kan være svært at huske dine drømme allerede kort tid efter, du er vågnet. Hvis du ønsker at huske dem, skal du være hurtig. - Hvis man gerne vil huske sine drømme, skal man skrive dem ned i det øjeblik, man vågner, for drømme er meget flygtige, fortæller Poul Jørgen Jennum. Når vi husker vores drømme, er det ofte kun den del, der gjorde mest indtryk. For vi drømmer hele natten hver nat, og det meste er glemt næste morgen. Hvorfor vi ikke husker vores drømme bedre, end vi gør, vides ifølge Poul Jørgen Jennum ikke. - Måske er det ikke meningen, at vi skal huske dem. Lagringen af information er måske for kompliceret til, at hjernen er interesseret i at blive bevidst om det. Det er svært at forstå vores drømmes abstraktion. Hvorfor står den tulipan på Antarktis? Vi skal måske ikke kende mellemregningerne. Sådan håndterer du mareridt Ikke alle drømme er lige rare. De fleste har oplevet at have mareridt, men nogen lider mere af det end andre. - Alle har et eller andet, de er sårbare overfor. Negative oplevelser, der lagrer sig, kan blive til mareridt, forklare Poul Jørgen Jennum. Mareridt rammer især mennesker med traumer, psykiatriske diagnoser og børn. Når børn oftere får mareridt end voksne, skyldes det, at de drømmer meget mere end voksne, fordi deres læringskurve er så stejl, at de lagrer mange flere informationer i løbet af natten. - Børn er meget mere udfordrede på indlæringsprocessen end voksne. De skal lære at gå, tale, afkode følelser og meget andet. Derfor skal de lagre meget mere information. Det er en kæmpe informationsmængde. Det er også derfor, de skal sove mere end voksne. Når det gælder mennesker med traumer, får de flere mareridt, simpelthen fordi de har flere negative oplevelser, de skal lagre i hukommelsen og mere negativitet, der fylder i deres bevidsthed til daglig. - Hvis man har meget dårlige oplevelser, så kan man også få meget dårlig drømme, fordi den viden, du har erhvervet dig, er traumatisk. Eksempelvis kan man komme til at lide af mareridt efter krigsoplevelser, fortæller Poul Jørgen Jennum og fortsætter: - Derudover kan tidlig demens eller psykiske sygdomme såsom skizofreni påvirke bevidstheden og dermed udløse flere mareridt. Ifølge Poul Jørgen Jennum kan man hæmme drømmesøvnen med lægemidler, men det er kun i yderst slemme tilfælde, at man gør det. Ellers er løsningen, hvis man lider af mareridt om natten, at arbejde med sin bevidsthed om dagen. - Almindelige mareridt skal man ikke gøre noget ved. Men ved med alvorlige psykiske problemer eller alvorlige traumer bruger man kognitiv terapi til at reducere mareridtene. Ved at vende den tankeproces, man har, mens man er vågen, kan man få reduceret antallet af mareridt, når man sover. Men man kan ikke styre sine drømme. Hvad er kognitiv terapi

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Derfor drømmer du om natten

Har du undret dig over, hvorfor du drømmer om natten? Eller er du en af dem, der lider af mareridt og gerne vil vide, hvordan du slipper af med det? Få ekspertens råd her