Bruger du mere tid på sofaen og mindre tid på at gå og cykle, end du plejer? Så er du langtfra den eneste. Coronakrisen gør det svært for mange danskere at få rørt sig nok. Det fortæller Mathias Ried-Larsen, der er seniorforsker på Trygfondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.
- Man skal huske på, at en stor del af den danske arbejdsstyrke normalt kommer frem og tilbage på cykel.