Ekspert-råd mod bekymringer: Få styr på tankerne i en urolig tid

Uvished om, hvordan covid-19-epidemien vil udvikle sig. Om vores nærmeste eller vi selv bliver syge og måske vil dø af den særligt smitsomme virus. Vil vi miste vores job, og vil hele hospitalsvæsnet synke i knæ og verdensøkonomien kollapse. Hvor længe vil det her vare, og hvordan vil verden være, når det er overstået? Mange af os er urolige og bekymrede – ikke mindst over det, der måske kan komme til at ske. For nogle kan bekymringerne vokse til et tankemylder og en konstant følelse af magtesløshed, kontroltab og angst. Men vi er ikke magtesløse. Der er faktisk meget, vi kan gøre. Her giver eksperter dig råd til, hvad du kan gøre for at undgå, at frygten tager over.--------- SPLIT ELEMENT --------- Din frygt smitter – Selvfølgelig er vi bange for, hvad der kan ske nu. Det er i orden, men vi er simpelthen nødt til at hente os selv ud af de tanker og komme tilbage til ’lige nu og her’. Ikke mindst hvis vi har børn omkring os, for frygt smitter – men det gør ro heldigvis også, siger Birgitte Sølvstein, der er cand. psyk. med speciale i stress og angst. Psykologens råd: Begræns dit nyhedsforbrug. Hvis man hele tiden følger med i de skræmmende nyheder, kan frygten nemt få overtaget. Det er derfor vigtigt, at du begrænser dit nyhedstjek til kun én gang om dagen og får skabt en hverdag, der ikke kun handler om corona. Lav noget praktisk. Det skal være noget, du bliver optaget af. Nogle finder ro ved at gå en tur eller dyrke yoga, men i det her tilfælde er det ofte bedre at gøre noget praktisk og manuelt som f.eks. madlavning, rengøring, renoveringer i din bolig etc. For det hjælper dig med at komme tilbage til ’lige her og nu’, hvor langt de fleste af os jo er o.k. Din frygt smitter. Hvis du har børn, er det vigtigt, at du tager ansvar og tænker, at din frygt smitter dine børn, og at du derfor er nødt til at finde din egen ro og bevare den. Du skal selvfølgelig anerkende, at børnene er bange, og du skal tale med dem om det og deres følelser. Du skal ikke fornægte fakta, men fortælle dem, at det er rigtigt, at der er er nogle, der kan blive syge og dø af den her mere farlige influenza, og at det er rigtigt trist og skræmmende, men at det nok skal gå. Du skal sørge for, at du også udstråler ro og en ægte tro på, at selvom det her godt nok er voldsomt, så skal det nok gå. --------- SPLIT ELEMENT --------- Tag det alvorligt men roligt - Hvordan får man i den her tid sin hjerne til at undgå at lade frygten tage over? – Til dem, der er ramt af angst, er mit bedste råd, at man skal huske på, at der er meget få i det her land, der er i personlig risiko for at dø af den her virus, siger Peter Lund Madsen, der er hjerneforsker, læge, forfatter og vært i en række tv- og radioprogrammer. Hjerneforskerens råd: Begræns dit medieforbrug: Medier har primært fokus på de værste tilfælde. De taler til vores følelser, og vi bliver nervøse af at følge nyhedsstrømmen konstant, men vi bliver ikke altid klogere. Har man behov for at være orienteret, bør man derfor kun tjekke medierne én gang om dagen. Skaf dig nogle vaner. Find kvalificerede mennesker, og hold dig til deres råd, og sæt det i system. F.eks. omkring håndvask, så du altid vasker hænder, når kommer hjem udefra – inden du begynder at røre ved dørhåndtagene, også inden du laver mad, når du har været på toilettet etc. Og vask dem grundigt, det tager et minut. Så ved du, det er i orden, og du har gjort noget, der virker. Husk på, at det, der er farligt i den her situation, er, at det bliver så voldsomt, at hospitalsvæsenet bryder sammen, men der bliver gjort ting for at forhindre det, og at det indtil nu ser det ud til at virke. Og husk, at hvis vi gør det, som myndighederne siger, så har vi faktisk en enorm mulighed for at påvirke udviklingen. Vi er ikke magtesløse. Tænk på, at det gode ved det her er, at fordi det kommer til at koste så mange penge, vil man internationalt gøre rigtig meget for at undgå, det sker igen – og man vil være langt bedre forberedt, når det kommer. Og tænk på, hvilken gave det er at bo i et land som Danmark med et offentligt sundhedsvæsen, som, på trods af fejltagelser, fungerer på et højt niveau og har en masse resurser. Til forskel fra de fattige lande. --------- SPLIT ELEMENT --------- Hold social kontakt Hver femte dansker er 65+, og 50.000 af dem er svært ensomme. Antallet er formentligt højere nu på grund af coronaepidemien, fortæller David V. Nielsen, der er kemiingeniør med licentiatgrad i teologi og konsulent i Ældre Sagen. – Vi hører fra mange af de ældre, der bliver kaldt ’særligt sårbare’. De bekymrer sig om deres helbred og især det ubehagelige i at skulle være isolerede. Men overraskende mange er langt mere bekymrede for, hvordan yngre familiemedlemmer skal komme godt gennem det her. De fortæller, at de selvfølgelig ikke ønsker at blive syge og risikere at dø af virussen: ’Men sker det, vil det ikke være verdens undergang – det vil det til gengæld være, hvis det sker for mine børn og børnebørn.’ Ældrekonsulentens råd: Tal med nogen om dine bekymringer. Hvis du ikke har familie eller venner at tale med, kan du altid ringe til ’Ældretelefonen’ og få en telefonven at tale med om de ting, du går og spekulerer over. Der er langt større risiko for, at man får tankemylder og angst, hvis man ikke taler med nogen. Hold dig i kontakt med andre. Brug Skype, Facetime og alle de skærm-muligheder, der findes. Tal en ekstra gang med familien eller børnebørnene, der nu sidder derhjemme og godt kan trænge til en pause fra deres fjernundervisning. Begræns nyhedstid. Prøv at lave noget, der distraherer dig fra dine bekymringer, og lad ikke tv-nyhederne køre i baggrunden hele dagen. Læs f.eks. en bog, lav en kop kaffe, ryd op, se en film på tv. Tag det rolig. Ældre er i risikogruppen, men tallene viser, at det ikke er sådan, at halvdelen af befolkningen nu bliver udslettet. Vi skal ikke tage let på det, men heller ikke overdrive risikoen. Vi ved jo, at selvom vi tager alle forholdsregler, kan døden altid banke på – når som helst. Tal om døden. Tanker om døden kommer tættere på for os alle nu, og vi kan bruge det til at tale med hinanden om det. For der vil være mennesker, der kommer til at dø tidligere, end de havde forventet. Det er godt at få talt om det i tide. Man skal ikke beskæftige sig med døden hele tiden, men heller ikke pakke tankerne væk. Få rørt dig. Hvis du kan, så sørg for at komme ud og få lidt frisk luft. Er du isoleret, så lav fysiske øvelser hver dag hjemme. Det er meget farligt for især ældre mennesker at være fysisk inaktive, da man meget hurtigt mister muskelmasse og kondition. Gør brug af indkøbshjælp. Der findes mange muligheder for udbringning af varer, og benyt dig af det i stedet for selv at stå i kø. Få hjælp til indkøb, og brug din udetid på at gå en tur i frisk luft, hvor det er muligt at holde mest muligt afstand. --------- SPLIT ELEMENT --------- Seks danskere: Her er vores største bekymringer Susanne Andersen, 58 år, frisør, Egå: Usikkerheden gør mig bange – Jeg er sendt hjem og har isoleret mig fuldstændig – undtagen når jeg løber en tur på stranden eller køber lidt ind på tidspunkter, hvor der er færrest mennesker. Ellers foregår min kontakt til min familie og barnebarn kun via mobil, Facetime og Snapchat. Min måde at opleve verden på er nu gennem nyhederne, men det er meget hård kost, så jeg forsøger at minimere det til kun én gang om dagen. - Jeg føler ofte en snurren af angst. Jeg er bange for, hvad der vil ske i morgen og i fremtiden. Jeg er bekymret for mine forældre, der er 80 og 83 år og derfor er i risikogruppen – for min familie og min nevø, der tog på sit livs rejse til Peru og nu ikke kan komme hjem. Også økonomien bekymrer mig, for jeg ved ikke, om jeg overhovedet har et arbejde at komme tilbage til. - Jeg bor alene, så hvad sker der, hvis jeg bliver syg? Det er al den usikkerhed, der gør mig bange. Jeg falder i nogle huller, hvor bekymringerne vælter ind over mig, men så er det godt at tale med min familie. Det hjælper mig også meget, at jeg hver morgen lægger en plan for, hvad jeg skal have lavet i løbet af dagen, hænger den på køleskabet og efterhånden krydser af. Det kan være rengøring, pudse vinduer – alt muligt. Det afleder mine tanker, og jeg kan nyde det synlige resultat. Det kan jeg varmt anbefale til alle dem, der som jeg, også pludselig kan føle sig overvældet af bekymringer og angst, som kan være svær at slippe. -------- SPLIT ELEMENT --------- Meline Conrad. 17 år, hf-studerende, Mariager: Hvad vil der stå tilbage? – Det er skræmmende at opleve, hvordan en epidemi kan udvikle sig globalt og nedbryde samfundssystemer. Jeg er bekymret over, hvad der vil stå tilbage, når det her er overstået – og hvornår vil det være det? Det er meget ubehageligt at tænke på, hvor meget det her betyder for så mange menneskers liv, og at det også rammer mange, der er under 65 år. – Jeg er også bekymret for den uvished, der er omkring hele undervisningsdelen. For mit vedkommende ved jeg ikke, om vi kommer til at tage eksamen, hvilket betyder meget for mig, for efter sommer vil jeg gerne læse psykologi. Rent socialt går det o.k. med ikke at se mine venner. Vi er sammen via nettet, så føler man sig ikke helt så ensom.--------- SPLIT ELEMENT --------- Vita Christensen, 86 år, Randers: Min operation blev aflyst -Jeg har det faktisk rigtig skidt, for jeg skulle have været opereret i mit lårben dagen efter, alt det her blev sat i værk. Nu er det udsat til juni, og jeg får morfin, men jeg har stadig mange smerter. DEt bekymrer mig meget, for jeg er ellers i god form og går til dans otte gange om måneden. Det hele bliver ødelagt nu, fordi jeg ikke kan gå. Min ven og jeg er lige kørt en lille tur og får os en kop kaffe ved bilen her på rastepladsenved Randers. Når man ikke kan gå, er det er rart at komme ud på den måde og se lidt andet. - Jeg er også bekymret for alt det, der sker lige nu med corona. Ikke så meget for mit eget helbred, for jeg er glad for, jeg har nået den alder, jeg har. Men de unge og børnene, der må blive hjemme og undvære undervisning – og de mange, der bliver syge, det er forfærdeligt. Jeg forsøger at tage tingene, som de kommer – selvom jeg håber, det her snart er forbi.--------- SPLIT ELEMENT Karl Christensen, 77 år, pensionist, Spenstrup: Jeg frygter for familien – Jeg er sådan set ikke bekymret for at blive smittet, for jeg lever et liv på en måde, hvor jeg ikke er i risikogruppen, fordi jeg ikke har kontakt til ret mange andre mennesker og har et nogenlunde helbred. Jeg har aldrig røget eller haft problemer med mine lunger. Jeg må undvære dans og alt det andet, jeg ellers går til, men nu går jeg i stedet ture, arbejder i haven – eller kører en lille tur sammen med min kæreste, så det går nok. – Jeg er meget mere bekymret for, hvordan det skal gå for min familie og mange andre familiers psykiske helbred nu, hvor de skal leve i den her ’indespærring’, der måske kan blive til mange uger. For man bliver mentalt slidt op ved at være spærret inde. Jeg har en datter, fire sønner og tre børnebørn, og jeg tænker meget over, hvordan det skal gå dem alle nu, hvor de skal leve i uvist antal dage med det her store pres og bekymringer over fremtiden. --------- SPLIT ELEMENT --------- Erling Dyreborg, 78 år, pensionist, Silkeborg: Mere bekymret for klimaet – Jeg er en gammel mand, så hvis jeg bliver syg og dør, er det ingen katastrofe. Men jeg har tre børn, hvoraf de to af dem er særligt sårbare på grund af sygdom, og det bekymrer mig dybt. I den her tid er jeg derfor kun sammen med min kone, og vi ser overhovedet ikke vores familie eller andre mennesker. I forhold til samfundets udvikling er jeg mere bekymret for udviklingen af det klima, vi efterlader til vores børnebørn, end jeg er for den virus, der nu har ramt os. Bekymret for, om vi kommer til at handle på klimaudfordringen med samme styrke, som vi nu handler på corona. - Jeg tænker faktisk mere på, om vi måske også kan lære noget godt af at have været ramt af det her. Noget om fællesskab, empati og samarbejde, som vi i vores kultur fremover kan holde fast i. Og lære at bruge vores liv på noget, vi kan være bekendt at se i øjnene.--------- SPLIT ELEMENT --------- Martine Nikolajsen, 26 år, Silkeborg. Pædagogstuderende på barsel med Yonah, 8 mdr: Jeg har skrevet til dronningen – Min største bekymring er min mor, som har en kronisk lungesygdom og har været gennem et kræftforløb, så hun er ikke så stærk. Vi plejer ellers at ses meget, men lige nu undgår vi det, for jeg vil ikke risikere at smitte hende. Det er dybt frustrerende, men vi klarer det ved at sige til hinanden, at hvis vi undgår at ses lige nu, kan vi se hinanden i fremtiden. - For tiden er jeg alene med Yonah, fordi hans far er indsat og ikke må modtage besøg i fængslet. Det er også en stor bekymring, for de to havde ellers fået skabt en tæt relation, som vi nu risikerer forsvinder, hvis det her varer længe. Jeg har netop skrevet et brev til dronningen om benådning på grund af vores familiesituation, så han kan komme hjem og være sammen med os. - Det er svært for både mig og Yonah at undvære det sociale liv, men vi går rigtig mange ture. Yonah elsker at sidde i barnevognen og følge med, kigge og opleve. Det hjælper os begge.

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Ekspert-råd mod bekymringer: Få styr på tankerne i en urolig tid

Sådan undgår du, frygten tager over

Bagholdet