Eksperter: Sådan vil corona påvirke os om et år

Skal vi leve med corona, som vi lever med influenza, kan der opstå nye farlige varianter, og risikerer vi endnu en kæmpe nedlukning? Udmeldingerne om coronavirus har stået i kø, siden pandemien ramte i starten af 2020 - ofte med godt nyt den ene dag og dårligt nyt den næste - og det er efterhånden svært at finde hoved og hale i, hvad vi kan forvente. Derfor har VG spurgt to immunologer, hvordan fremtiden med coronavirus ser ud. Og vi starter med godt nyt. For ifølge immunolog Anne Spurkland fra Universitetet i Oslo har virussen efterhånden så snævert et råderum, at den i løbet af det kommende år vil stoppe med at sprede sig i samme omfang, som vi ser det i dag - Eftersom immunsystemet lærer at genkende virussen gennem vaccination og infektion, vil virussen ikke kunne bevæge sig væk fra kroppens forsvar uden samtidig at risikere at svække sin spredningsevne, forklarer Anne Spurkland, der også har beskæftiget sig med emnet på bloggen ImmunGlimt. Immunitet kræver ændringer Forklaret på en anden måde betyder det, at med de antistoffer, der dannes i kroppen gennem vaccination og infektion, vil virussen på et tidspunkt nå til et punkt, hvor den har færre og færre muligheder for at udvikle sig. - Øget immunitet i befolkningen betyder, at virussen skal ændre sig for at omgå de antistoffer, som menneskene har dannet, hvis den skal fortsætte med at sprede sig, forklarer Anne Spurkland. Når coronavirus ændrer sig, sker det ved, at den laver ændringer i de spikeproteiner, som kan binde sig til receptorer på cellerne, så den kan trænge ind i vores celler. Det er det, der har ført til varianter som alfa, beta, delta og senest omikron. Sådan fungerer det, når virus muterer Ifølge den norske immunolog viser forskning, at den del af spikeproteinet, som virussen bruger til at binde sig til cellerne, har fire forskellige områder, der er modtagelige for antistoffer, og som derfor ikke kan hæfte sig til cellerne, trænge ind og lave nye kopier af sig selv, hvis der er dannet antistoffer. - Disse fire områder i spikeproteinet fungerer næsten som knopperne på en legoklods, som skal passe sammen med overfladen i vores celler, for at virussen kan sætte sig, forklarer Anne Spurkland. Det er netop derfor, at ændringer i spikeproteinet bekymrer. Omikron har eksempelvis hele 15 ændringer, hvilket har gjort varianten utrolig smitsom. Men det er samtidig netop her, Anne Spurkland ser lys for enden af coronatunnellen. For hver gang kroppen møder spikeproteinet, danner immunsystemet flere og bedre antistoffer mod det. - Med vaccinerne og gentagne infektioner vil virussen på et tidspunkt nå til et punkt, hvor den ikke har tilstrækkelig spillerum til at ændre, hvordan den binder sig til cellerne, før den enten fanges af immunsystemets antistoffer eller svækker sin egen evne til at sprede sig effektivt, forklarer Anne Spurkland og tilføjer: - I praksis betyder det, som jeg ser det, at vi ikke kommer til at se flere og flere nye varianter af coronavirus, som immunsystemet ikke er i stand til at stoppe. Tidshorisont afhænger af smitten Og i løbet af det kommende år vil nye ændringer i virussen ikke længere kunne medføre nye bølger af coronavirus, forudser hun. - Virussen vil stadig være der, men den ikke påvirke os, som den gør i dag. Det bliver en luftvejssygdom, der fortsat kan være alvorlig for nogle, men som sundhedsvæsenet vil kunne håndtere, uden at vi skal lukke hele samfundet igen, mener Anne Spurkland. Præcis hvornår vi rammer det punkt, afhænger af, hvor lang tid der går, før størstedelen af befolkningen er vaccineret, smittet eller måske mere sandsynligt: begge dele. Men med den drejning, omikron har taget pandemien, hvor flere smittes, men med mindre alvorlig sygdom til følge, vil det, vi oplever nu, formentlig være sidste store coronabølge, vurderer hun. FAKTA - pfizer - vaccinespådom Immunforsvar vil reagere Gunnveig Grødeland, som ligeledes er immunolog ved Universitetet i Oslo, er enig i, at coronavirussen er på vej i 'den rigtige retning'. Men hun er ikke helt så optismistisk som Anne Spurkland. - En virus kan mutere i det uendelige, men Anne har en pointe, da alle mutationer i virussen, som reducerer evnen til at sprede sig eller mutere, repræsenterer en blindgyde for virussen. Det gør virussen mindre konkurrencedygtig, siger hun og tilføjer: - Der er kun et begrænset antal mutationer, som kan forbedre virussens levedygtighed. Men det er lidt tidligt at konkludere, at der ikke længere kan ske så store ændringer, at virussen slipper os helt. Gunnveig Grødeland peger blandt andet på, at der er forskellige spikeproteiner i de forskellige varianter af coronavirus, og at de indtil videre alle har formået at finde flere forskellige receptorer at binde sig til i menneskekroppen. - Vi kan ikke udelukke, at det også kan ske i fremtiden, men Anne har samtidig ret i, at mange mennesker nu har en grundlæggende beskyttelse, hvor immunforsvaret vil kunne genkende noget i formentlig alle typer af Sars-Cov-2-virus, siger immunologen. Uvaccinerede er 'wildcard' På spørgsmålet, hvorvidt potentielle fremtidige mutationer vil påvirke os i samme omfang, som eksempelvis delta- og omikron-varianterne har gjort, svarer Gunnveig Grødeland: - Både ja og nej. Med vaccinerne får vi en god beskyttelse mod alvorlig sygdom, så 'wildcardet' næste år bliver dem, der ikke har fået en grundlæggende beskyttelse; de uvaccinerede, som endnu ikke er blevet smittet med virussen, siger hun og fortsætter: - Så bliver spørgsmålet, om sundhedsvæsenet på det tidspunkt har større kapacitet, hvilket jeg virkelig håber, de har. For med den store spredning af omikron er det kun et spørgsmål om tid, før store dele af befolkningen er blevet eksponeret for virussen. Beskyttelse vil blive dannet gennem både infektion og vaccination. Derfor tror jeg, at der er meget lidt grund til at tro, at vi næste år står i den samme situation som i dag. - Hvornår tror du, vi kan se en ende på, at pandemien påvirker os som i dag? - Det er svært at sige, men vi skal bør kunne begynde at se lys for enden af tunnelen efter foråret 2022, siger hun.

Eksperter: Sådan vil corona påvirke os om et år

Der er nærmest nye coronameldinger hver eneste dag, men hvornår er der for alvor lys for enden af coronatunnellen? Her får du to immunologers bud

Udforsk Ekstra Bladet+

Mere fra Ekstra Bladet+

Socialdemokrat fyret: Jagtede frække billeder fra 17-årig

Se de frække billeder: Pia og Minna var blandt de første på Side 9

Herlufsholm og de kendte: Så meget betaler de

Mystisk ubåd opdaget i Grønland

Sexolog til par: Sådan tænder du sexlysten på ti minutter

Mange muligheder: Sådan går du på pension før tid

Syv fik livsvarigt fængsel: Her er dødens lejlighed

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Pornodronning: Sådan tjener jeg kassen på Onlyfans

Realitystjerne dømt for voldtægt: - Min veninde spyttede blod

Hele Finland er klar til Putins næste krig

Udforsk Ekstra Bladet+

10 kilo på 10 uger: Sådan taber du dig ved at gå

Mandebryster? Sådan slipper du af med dem

Sådan taber du et kilo rent fedt om ugen

Hans tissede syv gange hver nat: Disse simple øvelser hjalp

Fræser frem: Har du guld i garagen?

Spar tid og penge på nethandel: Tre ting du skal vide

Sælg din bil og scor kassen