Fik anfald midt i peberbøffen: Undgå blodpropper

’Hakuna matata – er de klogeste ord’. Sådan synger Timon og Pumba i ’Løvernes konge’, og de ord – ’tag det roligt’ - er nu også Anders Langballes bedste råd til alle andre i stressfyldte stillinger. – Det er så vigtigt at kunne sige ’op i røven’ til sit arbejde en gang imellem. Det glemte jeg, og dermed påførte jeg ikke kun mig selv, men også min familie store smerter og traumer. – Jeg var på altid – jul, påske, børnenes fødselsdage og vennernes bryllupper. For nu at være ærlig så handlede alt om mig og min vigtige karriere og meget lidt om mine børn og min kone. Jeg var så langt ude i min arbejdsnarkomani, at jeg overså alle advarselslamper. At min kone ikke skred, er et under, men hun er et ordentligt menneske, som i stedet forsøgte at hjælpe mig. Langballe er netop begyndt i sit nye job som kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer, og han kan ikke se et sted, hvor hans evner og erfaring giver mere mening. Arkivartikel - Sundhed Hårde erfaringer – Jeg er startet på nedsat tid og vil langsomt arbejde mig ind på jobbet. Der er så meget at tage fat på – ikke bare for hjerneskadede som mig selv, men for mange grupper af handikappede. Og det skader ikke i den stol, at man selv har været turen igennem og draget sine erfaringer på den hårde måde. Da Anders Langballe blev ramt af sin første blodprop i hjernen, sad han over en peberbøf i et vigtigt frokostmøde. Den daværende 42-årige politiske redaktør på TV2 havde på det tidspunkt fået varsler om, at kroppen ikke ville mere, men dem ignorerede han. Og da han senere vågnede på hospitalet, var hans første tanke da også at ville sende en sms til en af de spidser, han havde delt frokost med. Mens han skrev denne sms, blev han ramt af den anden og meget større blodprop, som sendte ham langt væk fra alt, hvad han elskede, berøvede ham evnen til at tale og huske – kort sagt på alle måder smed ham ned i et sort hul. – Vejen tilbage har været hård og slidsom. Det samme har arbejdet med mine erkendelser – for eksempel da en læge sagde, at jeg muligvis aldrig kom til at tale igen. Det hørte jeg måske nok, men jeg kunne ikke tage det ind. Lidt som om det ikke var mig, der taltes om. – Jeg vidste jo med mig selv, at jeg helt klart ville være oppe og i gang igen om 14 dage. På det tidspunkt havde jeg endnu ikke nogen forståelse for min egen situation. Epilepsi i New York Det skete i november 2018. Et lille år senere følte han sig så genoptrænet, at han med lægernes velsignelse opfyldte et løfte om en tur til New York med sine børn og fruen. Her faldt han om foran Frihedsgudinden og kunne så føje epileptisk anfald til sine diagnoser. – Paramedicinerne stabiliserede mig hurtigt, og den store sorte bamse af en læge satte sig på hug og ’rådførte’ sig med min søn, som var 12 år. Og min søn fortalte på flot engelsk lægen om min sygdom. Herefter fløj de mig væk i helikopteren. – Den læge besad en empati, som man ikke kan læse sig til. Dels befriede han min søn for en masse traumer efter at have set mig bevidstløs, i kramper og blå i hovedet ved at gøre ham til ressourceperson, dels fik han mig til at stortude og tænke på noget andet ved at rose min søn, som lægen mente var så dygtig til sprog på grund af en solid familie og et godt undervisningssystem i Danmark. Gået glip af meget Langballe er igen en fysisk stærk mand, men at det har taget hårdt på ham, vidner de blanke øjne om, når han taler om lægen og sønnen. – Yngre mennesker med hang til arbejdsnarkomani skal lære af denne historie. Det er for dyrt både menneskeligt og samfundsøkonomisk, at man ikke har tid til andet end hurtigt junkfood, at man ikke får rørt sig dagligt, men må køre rundt i taxi for at nå det hele, at man ikke får sovet nok, at man ikke får leget med sine børn – bare for at nævne noget. – Jeg er gået glip af så meget. Og tænk, jeg kunne have mistet min familie – eller være død. --------- SPLIT ELEMENT --------- Min kone og børnene blev ladt i stikken Umiddelbart efter sin blodprop blev Anders Langballe tilknyttet Center for Hjerneskade. Her blev han tilbudt alt, hvad han havde brug for. Men det blev hurtigt klart, at han ikke var den eneste med behandlingsbehov, for børnene var hårdt medtagede – traumatiserede og angste. Og det samme var fruen. – Det har kostet så mange kampe, som Anette på grund af min tilstand ofte måtte udkæmpe alene, at få taget hånd om familien. Det lykkedes, men en pæn del af det, måtte vi betale selv. Det kunne vi så heldigvis. Men det kan langtfra alle, og det er i mine øjne et samfundsmæssigt dumt sted at spare. 150 meter væk – Børnene blev selvfølgelig ramt hårdt af både min blodprop og oplevelsen med epilepsianfaldet i New York – og så er der min kone, som lige siden november 2018 har måttet bære på os alle tre. – Selvfølgelig skal familier og pårørende ikke lades i stikken. Tænk på, hvad det på den korte bane kunne komme til at koste i tabt uddannelse, behandlinger og medicin – og på den lange bane i psykiske lidelser og måske pensioner – bare fordi man ikke vil bruge penge på at samle familien op, når mor eller far rammes af en så svær og alvorlig sygdom. Langballe understreger, at han følte sig heldig over alt det, han personligt blev tilbudt – selvom han under sit restitueringsforløb da også følte sig psykisk presset over, at der ikke var hjælp til familien. – På egne vegne må jeg konstatere, at alt fungerede perfekt på Center for Hjerneskade fra dag et. Helt anderledes så det ud for flere af dem, jeg gik til genoptræning med. Jeg så mennesker på min egen alder, som aldrig vil blive i orden igen, fordi de kom fra kommuner, der vægter de kommunale kroner anderledes og derfor kom alt for sent i gang. – Havde jeg boet bare 150 meter længere nede ad vejen, havde jeg tilhørt en anden kommune, som først sender deres hjerneskadede borgere til Center for Hjerneskade, når de lokale terapeuter har givet op og ikke kan komme længere med den ramte borger. – Men herved når skaden at sætte sig, og så kan selv specialisterne på centeret ikke udrette mirakler. Det er godt nok tåbeligt – både økonomisk og menneskeligt. Fokus hos familien Sygdommen har lavet alt om i Anders Langballes liv. Selvom han fortsat kan have lidt kognitivt småbøvl, så ved han, at han har været heldig, og den lykkefølelse skal ikke sættes over styr. – Jeg har fået et godt job nu, men mit fokus ligger hos familien. Det er da helt sikkert. --------- SPLIT ELEMENT --------- Blodpropper i hjernen i stigning blandt yngre Antallet af stroke-tilfælde blandt unge er stigende og skyldes overvejende blodpropper i hjernen, hvilket bekymrer eksperterne. Professor Grethe Andersen fra Dansk Stroke Center i Aarhus forklarer, at man ikke kender stigningens årsag, men en formodning er, at den stigende hyppighed kunne skyldes en mere stillesiddende tilværelse, hvor man på grund af bil, stress og jag ikke får rørt sig dagligt. Med til stigningen hører, at man i de senere år er blevet bedre til at diagnosticere også de lettere stroke-tilfælde. – Ikke mindst blandt yngre er fokus øget i takt med vores bedre metoder. Vi bruger nu mange steder mr-skanninger, som er mere sensitive end de tidligere anvendte ct-skanninger, og vi er også blevet bedre til at registrere og dermed have et overblik. – Hertil kommer, at opmærksomheden på symptomerne på stroke kan være øget, siger hun. Mest ældre Normalt er stroke noget, der rammer ældre. Totredjedele er over 60 år og har for eksempel åreforkalkninger, men der er også en vis grad af arvelighed i sygdommen, der kan forårsage blodprop i hjernen – blandt andet for højt kolesteroltal og forhøjet blodtryk. fakta om stroke – Der er også to andre muligheder for stroke, som intet har med livsstil at gøre. Den ene skyldes et lille hul imellem hjertets forkamre.Vi har alle det lille hul som babyer, men i 75 procent af tilfældene lukker hullet sig i de første levemåneder. I få tilfælde kan der i benenes vener opstå en lille blodprop, som vandrer op til hjernen via passagen i hjertet, hvis hullet ikke lukkes, og det kan medføre et stroke. – Den anden mulighed er en karspaltning, der kan opstå spontant ved bevægelser i nakken, hvor halspulsårerne kommer i klemme. I uheldige tilfælde opstår det ved, at en kiropraktor foretager manipulation af nakken. Derved opstår en lille blødning i karet (karspaltning, red.). På den måde kan der så dannes en prop, som kan løsrive sig, ende oppe i hjernens kar og medføre et stroke. Mistolkes Karspaltning rammer hyppigst yngre, raske mennesker, som har bløde kar, mens det hos ældre næsten altid skyldes åreforkalkning. Man kan også risikere karspaltning, hvis man rammes af piskesmæld eller udsættes for andre typer af traumer mod halsen. tre gode råd om stroke – Et typisk symptom på karspaltning i halsens pulsårer er halvsidige smerter i hoved eller nakke. Ofte mistolkes disse tegn, og først når der samtidig dannes blodpropper, som sendes op i hjernens kredsløb, får man de karakteristiske symptomer på stroke, som er halvsidig lammelse i ansigtet eller kroppen eller taleproblemer eller andre pludselige tab af en neurologisk funktion. Stop rygning Professoren tilføjer, at rygning og forhøjet blodtryk er nogle af de værste syndere i forhold til stroke. Grethe Andersen understreger, at genoptræning efter en blodprop i hjernen er lettere hos yngre mennesker, fordi hjernen er frisk. Ingen ved, hvorfor flere yngre får stroke. Måske skyldes det for meget salt, eller at de er for inaktive. Stigningen er signifikant. – Hold op med at ryge, og hold blodtrykket nede. Så er vi langt. Man kan også medicineres. Men faktisk er motion og fysisk aktivitet meget mere effektivt, end de fleste tror, fastslår neurologi-professoren.

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Fik anfald midt i peberbøffen: Undgå blodpropper

Han var på altid: Tidligere TV2-redaktør Anders Langballe sender en klar besked efter sin stressblodprop i hjernen

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Bagholdet