En læge står med Jean Carlos Fernandez friske lever i hånden. En del af den er klar til at blive doneret til hans lille søn, seks-årige Yin Carlos, på et hospital i Caracas i Venezuela.
Drengen har en syg lever, en meget alvorlig sygdom, men på grund af sin far, der har doneret et stykke af sin lever, kan den lille dreng nu se frem til at blive rask igen.
For enhver familie, der er ramt af leversygdom, kan en organtransplantation være en ny chance for at overleve. Men proceduren er nærmest et mirakel i Venezuela, hvor en økonomisk krise gør selv adgangen til nåle og smertestillende medicin, svært tilgængelig.
Det skriver nyhedsburauet AP.
Lille Yin får hjælp af en kirurg fra USA, der sammen med en kollega i Caracas, har hjulpet med at redde dusinvis af børn fra Venezuela med svigtende lever.
På billedet kan man se Yin Carlos og hans far Jean Carlos Fernandez, der donerede en del af sin lever for at redde sin søns liv, dele et stille øjeblik, før de tager afsted til Policlinica Metropolitana i Caracas for at foretage levertransplantationen.
Med transplantation fra levende donorer, fjerner kirurgerne modtagerens syge lever, og udskifter den med en del af donorens sunde organ.
Både Jean Carlos lever, og den del organet, der er doneret, vokser efterfølgende til fuld størrelse.
Lægerne håber nu at kunne kopiere deres succes fra et så udfordrende miljø som i Venezuela, til at hjælpe hundredvis af drenge og pigebørn fra andre dele af Latinamerika og Caribien, hvor transplantationer til børn ikke er tilgængelige.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.