Hverdagsgift: Du tager skade, imens EU sover

17 måneder er EU’s deadline for hormon-kriterier blevet overskredet med. - Lige nu er det cowboyland, mener førende ekspert

Følg Sundhed

Kræft, forringet sædkvalitet og fosterskader. Det er kan være konsekvenserne af de hormonforstyrrende stoffer og anden skadelig kemi, som vores hverdag er fyldt med.

For at komme de skadelige stoffer til livs er vi afhængige af, at EU laver fælles regler på området. Alligevel har EU-kommissionen i skrivende stund overskredet en deadline for skabe netop disse regler med næsten halvandet år.

I december 2013 skulle kommissionen have leveret en række kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende. Men kriterierne, som skal danne grundlag for en europæisk lov på området, er fortsat ikke blevet færdige.

Vigtigt at få kriterier på plads

- Kriterierne er nødvendige for at man overhovedet kan begynde at lovgive, så det er vigtigt, at man får dem fastsat hurtigt. Men det er også vigtigt, at de bygger på videnskab og ikke på, hvad de kan komme til at koste europæiske virksomheder, siger Anna-Maria Andersson, leder af Center for Hormonforstyrrende Stoffer, til Ekstra Bladet.

Hun henviser til, at Danmark er på videnskabens side, imens det økonomiske spørgsmål spiller en rolle for flere af EUs andre medlemslande.

- Det er vigtigt, at vi snart får de kriterier, for lige nu er det cowboyland, mener Anders Juul, der er professor og overlæge på afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet og leder af det nye forskningscenter EDMaRC.

I stedet for at vente på et endeligt resultatet anbefaler han, at EU snart leverer nogle europæiske retningslinjer, som kan køre i en periode og som man hen ad vejen kan skræddersy.

Her er gift-fælderne i dit hjem

På ministerplan er EUs nøleri heller ikke populært.

- Det er ikke okay. EU har pligt til at levere de kriterier og det har de haft siden 2013. Så længe de ikke gør det, bliver forbrugerne ikke beskyttet godt nok imod hormonforstyrrende stoffer i deres hverdag, lyder kritikken fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

Derfor gik Danmark i januar med i en retssag imod EU-kommissionen. Retssagen blev sidste år startet af vores svenske naboer for at få kommissionen til at levere de kriterier, som de skylder.

- Lige nu ved jeg ikke, hvornår der falder dom. Men mit ministerium fortæller mig, at det sandsynligvis sker til næste sommer, siger Kirsten Brosbøl.

EUs medlemslande har tilsyneladende svært ved at nå til enighed om kriterierne. Danmark og en række andre lande ønsker stramme regler. På modsatte side står blandt andre Storbritannien, som vil have meget mere lempelige regler.

I 2012 testede Center for Hormonforstyrrende Stoffer 26 stoffer for Miljøstyrelsen. Ud fra de danske kriterier var 17 af dem hormonforstyrrende. Underlagt et sæt tysk/engelske kriterier blev kun fire af de 26 stoffer vurderet til at være hormonforstyrrende.

Miljøministeren er dog ikke bekymret for, at de tysk/engelske kriterier kommer til at danne grundlag for de endelige kriterier.

- Det, som de har fremlagt, er der ikke meget støtte til fra andre lande. Tværtimod er der et øget pres fra flere lande for at få stramme regler, forsikrer Kirsten Brosbøl.

Danskerne har allerede ventet næsten halvandet år for meget på de kriterier, som skal danne grundlag for en fælles europæisk regulering af hormonforstyrrende stoffer.

Men vi kommer til at væbne os med yderligere tålmodighed. Kriterierne bliver nemlig ikke færdige før sidst i 2016 eller i starten af 2017. Det siger EU-kommissionens talsmand på området Enrico Brivio.

– Vi er pionerer på dette område. Vi er i gang med et stykke arbejde, som aldrig før er blevet udført og det har vist sig mere omfattende og kompliceret, end vi troede. Derfor tager det længere tid, end vi oprindeligt troede, at det ville.

- Var I for ambitiøse, da I fastsatte deadline til december 2013?

- Ja, det viser denne proces, at vi formentligt var, siger Enrico Brivio, som flere gange fastslår, at det ikke er indblanding fra europæiske virksomheder, der ønsker lempelige regler, som har forsinket processen.

- Danske eksperter er urolige for, at kriterierne netop vil blive påvirket af virksomheders økonomiske interesser. Kan du afvise det?

- Vi taler med alle parter. Både forskere, interesseorganisationer og virksomheder. Men det betyder ikke, at vi på nogen måde er bundet af virksomhedernes ønsker. I sidste ende vil kriterierne blive fastlagt på et solidt videnskabeligt grundlag, det kan jeg garantere.

- Danmark og en række andre lande ønsker strikse kriterier, imens for eksempel Storbritannien vil have meget mere lempelige regler. Danske forskere er bekymrede for, at kriterierne kommer til at hælde mere imod den britiske model end den danske. Er der risiko for det?

- Det er et godt spørgsmål. For hele meningen med denne øvelse er at lave kriterier på et videnskabeligt grundlag, som samtidig tager højde for de forskellige parters holdninger.

- Men om kriterierne bliver strikse eller mere lempelige, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Vi må bare afvente resultatet, siger Enrico Brivio.

Udforsk Ekstra Bladet+