Annonce:
Annonce:

Kæmpe gennembrud: Nu kan forskere opdage kræft endnu tidligere

En gruppe amerikanske forskere har med held udviklet en metode, hvor en blodprøve kan påvise kræft langt tidligere, end det hidtil har været tilfældet

Amerikanske forskere har udviklet en metode til at analysere blodprøver, så de kan påvise visse typer kræft. Nu skal de indledende resultater testet i et større forsøg. Arkivfoto: Sara Galbiati/Ritzau Scanpix
Amerikanske forskere har udviklet en metode til at analysere blodprøver, så de kan påvise visse typer kræft. Nu skal de indledende resultater testet i et større forsøg. Arkivfoto: Sara Galbiati/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Sundhed

Amerikanske forskere står bag et substantielt gennembrud på kræftområdet.

Forskerne fra Johns Hopkins University School of Medicine i Baltimore har udviklet en blodprøvetest kaldet CancerSEEK, der kan påvise visse typer kræft væsentligt tidligere, end det ellers har været tilfældet.

Dermed kan kræftbehandlingen sættes i gang, før kræftcellerne spreder sig til andre organer og dermed bliver sværere at behandle.

Gennembruddet blev offentliggjort i går i det videnskabelige tidsskrift Sciene og har siden fået opmærksom verden over.

- Jeg er virkelig begejstret. Det her er den hellige gral, lyder det eksempelvis fra Gert Attard, der er teamleder ved Centre for Evolution and Cancer på Institute of Cancer Research i den britiske hovedstad, London.

'Jeg er imponeret'
Også her i Danmark ser Kræftens Bekæmpelse positivt på opdagelsen.

Annonce:

- Jeg er imponeret over, hvor meget den her prøve kan vise, og hvor sikker og præcis den er. Og så har prøven her, hvis den er positiv, et meget sikkert bud på, hvilket organ der kan være ramt, så man ikke skal ud i en større undersøgelse, siger cheflæge og professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse til Ekstra Bladet.

Indtil videre, understreger cheflægen, er der dog tale om positive resultater fra et indledende forsøg. For at blodtestprøven reelt kan bruges til at påvise kræft, skal den testet i større sammenhænge.

Sådan udviklede forskerne testen

Knap 2000 personer har indgået i forsøget, der er foretaget af forskere fra Johns Hopkins University School of Medicine i Baltimore, USA.

Heraf var 1005 allerede diagnosticeret med en af otte forskellige typer kræft.

Via blodprøver fra de kræftramte patienter har forskerne fundet frem til, hvordan sygdommene kan spores i blodet.

Ligesom alle andre celler, dør kræftceller, og når det sker, afgiver de protein og dna til blodet. Ved at kunne opspore typen af protein og dna, kan kræft for det første påvises, men samtidig kan typen af kræft - og dermed det ramte organ - i 83 procent af tilfældene betemmes.

I forsøget indgik også 850 raske forsøgsperson som kontrolgruppe.

Forsøg på de raske personer viste, at testen kun fejlagtigt påviste kræft i de raske personer i under en procent af tilfældene.

Testen kan påvise kræft i æggestokkene, leveren, maven, bugspytkirtlen, spiserøret, tarmen, lungerne og brysterne.

Mest præcis er den over for æggestok- og leverkræft, mens den er mindst nøjagtig i forhold til brystkræft.

Kilde: Science

Den nye kræfttest er et gennembrud i kræftforskningen. Tidligere påvisning af kræft, betyder at behandlingen kan sættes igang tidligere og måske klares med kirurgi i stedet for kemobehandling. Arkivfoto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Den nye kræfttest er et gennembrud i kræftforskningen. Tidligere påvisning af kræft, betyder at behandlingen kan sættes igang tidligere og måske klares med kirurgi i stedet for kemobehandling. Arkivfoto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

50.000 kvinder
Netop en større test er allerede sat i gang, hvor målet er at teste 50.000 kvinder i alderen 65 til 75.

Bekræfter den større undersøgelse resultaterne fra det indledende forsøg, vil blodprøvetesten inden for en overskuelig fremtid kunne bruges i et screeningsprogram af alle danskere over en vis alder, forudser Niels Kroman.

- Jeg tror, at det er realistisk med et perspektiv på mellem fem og 10 år, hvis det viser sig at holde vand, siger han.

60 procent af dødsfaldene
Testen kan påvise kræft i æggestokkene, leveren, maven, bugspytkirtlen, spiserøret, tarmen, lungerne og brysterne.

Annonce:

Mest præcis er den over for æggestok- og leverkræft, mens den er mindst nøjagtig i forhold til brystkræft.

- Eksempelvis ser den ud til at være meget præcis over for æggestokkræft, hvor vi ikke har nogen scanningsmetoder. Der er undersøgt otte kræftformer og fem af dem, er nogle hvor vi i dag ikke har en screeningsmetode. De kræftformer, som den kan gå ind og påvise med overraskende stor træfsikkerhed udgør 60 procent af kræftdødsfaldene i Danmark, siger Niels Kroman.

Han er samtidig imponeret over testens træfsikkerhed. I under en enkelt procent af tilfældene i det indledende forsøg slog testen ud, hvor der reelt ikke var kræft - en såkaldt falsk positiv.

Annonce:

- Det er meget, meget præcist. Hvis eksempelvis 10 procent var falsk positive, så ender du med at drukne i en masse patienter, der skal udredes, og som bliver dødbekymrede uden grund. Og spørgsmålet er, om de stopper med at være bekymrede, selvom de er blevet scannet på kryds og tværs. Derfor er det meget vigtigt, at de falsk positive udslag udgør under en procent, siger Niels Kroman.

Ifølge forskerne fra Johns Hopkins University School of Medicine vil hver enkelt blodprøvetest koste i omegnen af 500 dollars - altså lidt mere end 3000 kroner.

Kritikere: 'Vi er stadig ikke i mål'

Selvom den nye kræfttest hyldes af mange verden over, er der også enkelte læger, der påpeger problemer med den.

Eksempelvis mener forskningsdirektør Anirban Maitra fra MD Anderson Cancer Center i Houston, Texas, at testen også vil slå ud ved personer med inflammatoriske sygdomme som eksempelvis leddegigt, selvom der ikke er tale om kræft.

Derfor forudser han, at der reelt vil være flere falske positive resultater i virkelighedens verden end de under en procent i det indledende forsøg.

Det siger han til Science.

Derudover møder testen modstand, fordi den er blevet udviklet via forsøg med blodprøver fra 1005 personer, der allerede havde fået påvist kræft, som dog endnu ikke havde spredt sig til andre organer. Men vil den så også kunne bruges til at påvise kræft hos personer med endnu mindre kræftsvulster end dem, der deltog i det indledende forsøg?

- Vi er stadig ikke helt i mål, lyder det derfor fra kræftforsker Alberto Bardelli fra University of Turin i Italien.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... SE BILLEDERNE

Annonce:
Annonce: