Liselotte Sørensen har født to børn. Alligevel betegner hun den seneste lille uge med influenza som 'det værste jeg nogensinde har været med til'.
Den 58-årige kvinde er langtfra alene om at ligge brak med feber, hovedpine, muskelsmerter og andet ubehag.
Sundhedsmyndighederne betegner nu den influenza, der den seneste uge har hærget Danmark, som en epidemi.
Influenza-kaos rammer hospitaler
I sidste uge var 2462 danskere indlagt med influenza, og hospitaler landet rundt melder om ekstremt pres med smittet personale, aflyste operationer og patienter på gangene.
For Liselotte Sørensen fra Røhr ved Hanstholm har influenzaen ikke været indlæggelseskrævende. Men kvinden er ved at være træt af at ligge brak.
- Det begyndte søndag med hovedpine og træthed, og jeg frøs og frøs. Kender du det, når man har alt muligt tøj på og kravler ind under dynen, men stadig føler, at knoglerne fryser. Så fik jeg ondt i halsen og blev snottet, fortæller hun til Ekstra Bladet.
Læger afliver myte: Mandeinfluenza findes IKKE
Manden smittet
Forkælelse og opvartning på Liselotte Sørensens sygeleje fra hendes bedre halvdel har der ikke været meget af:
- Han kom hjem mandag og lagde sig ved siden af mig, fortæller kvinden fra Ræhr, hvis man ikke lader til at være, som mænd med influenza er flest.
Hun afviser, at han klynker mere, end hun selv gør.
Siden mandag har Liselotte og Poul Sørensen på bedste vis forsøgt at passe hinanden, mens børn og børnebørn har holdt sig på behørig afstand.
- Min søn og mine børnebørn var syge i sidste uge, så det er nok klogt at holde sig væk, siger thybo-kvinden, som ikke mindes nogensinde at have haft influenza før.
Hun er ellers dagligt i berøring med mange mennesker på jobbet som socialpædagog på et bosted, hvor rigtig mange kolleger lige nu er syge.
- Det her ødelægger fuldstændig statistikken. Jeg har haft år uden sygedage overhovedet, lyder det hæst fra kvinden, som har været ansat samme sted i 13 år.
Influenza-epidemien dræber op mod 2000 danskere
Man er vel jyde
Influenzaen har fået så godt ram på hende, at hun ikke engang orker at se gode film, spise slik eller andet, som måske kunne lindre og få tiden til at gå.
- Jeg har slet ikke lyst til at spise noget og har mistet smagssansen. Man er bare fuldstændig nedlagt og kan ikke rigtig holde noget ud - måske lige at se en eller anden hjernedød serie og læse lidt.
Torsdag morgen følte Liselotte Sørensen, at der var lidt fremgang, men:
- Så gik der en time eller to, og så lå jeg på sofaen igen - helt nedlagt.
- Har du overvejet at gå til lægen?
- Nej, man er vel jyde. Det forsvinder jo nok. Man kan jo ikke gøre noget - bare vente og lade det gå over. Og så tage nogle panodiler
- Hvad siger chefen til, at du er syg?
- God bedring, og bliv hjemme til du er frisk.
Liselotte Sørensen er ikke blevet vaccineret mod influenza, men det havde formentlig ikke gjort den store forskel, da vaccinen i år ifølge eksperter ikke har virket efter hensigten.
Influenza-epidemien dræber op mod 2000 danskere
'Man flu' - findes der en særligt slem influenza, som kun rammer mænd? Video: Tariq Mikkel Khan
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.