Ny dansk forskning: Sådan forebygger du demens

Der findes ingen medicin, der kan forebygge demens. Men nu viser ny forskning, at en bestemt måde at leve på kan næsten halvere risikoen for aldersrelateret demens. Studiet er blevet til på baggrund af spørgeskemaer og blodprøver fra 62.000 personer og er udarbejdet af forskere på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet. En af forskerne er overlæge ved Rigshospitalet og professor i klinisk biokemi ved Københavns Universitet Ruth Frikke-Schmidt. Hun fortæller, at de sundhedsråd, der almindeligvis knytter sig til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, har vist sig også at forebygge aldersrelateret demens. - Vores forskning viser, at det vigtigste er, at man ikke ryger, ikke har diabetes og har mere end otte års uddannelse – det vil altså sige, at bare man har grundskolen med, er det godt. Det ser ud til at være virkelig vigtigt at blive kognitivt stimuleret i ungdommen. Fysisk aktivitet og et normalt blodtryk er også vigtigt, fortæller hun og tilføjer: - Det bekræfter, at hvad der er godt for hjertet, også er godt for hjernen. Virker uanset alder, køn og genetik - Det ser ud til, at de beskyttende sammenhænge er til stede selv i de ældre aldersgrupper, og at det i øvrigt gælder for både kvinder og mænd, siger Ruth Frikke-Schmidt. - Selvom man har en genetisk disponering – og det er altså ikke en specielt særlig sammensætning, det er bare almindelige genetiske sammensætninger i befolkningen, der giver en lidt øget sårbarhed – så kan man komme langt ned i risiko ved at leve sundt, fortæller forskeren og tilføjer: - Der har tidligere været en holdning om, at demens kunne vi ikke rigtig gøre noget ved. Men risikoen for at udvikle den demens, vi kan få, når vi bliver ældre, kan vi nedsætte markant, siger forskeren. Fakta om demens 1 Glemmer ordene Hos Nationalt Videnscenter for Demens er neuropsykologisk konsulent Kasper Jørgensen begejstret. - Det fine ved det her studie er, at man har set på, hvad vi kan påvirke, siger han. Demens er ikke i sig selv en sygdom, men en betegnelse for en tilstand. - Man bliver meget glemsom. Man har svært ved at lære nyt og svært ved at klare sig i hverdagen. Måske kan man ikke huske, hvordan man laver mad eller kører bil, og man kan glemme, hvad ordene betyder, fortæller Kasper Jørgensen. Demens bliver værre over tid og fører til sidst til døden. Hvor hurtigt tilstanden udvikler sig, afhænger blandt andet af, hvilken sygdom der har ført til demens, men typisk kan man ifølge Kasper Jørgensen leve med tilstanden imellem to og ti år. --------- SPLIT ELEMENT --------- Flest får Alzheimers Knap 90.000 danskere estimeres at leve med sygdommen ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, og det tal forventes at stige i de kommende år på grund af en voksende gruppe af ældre. Men hvorfor får man demens? - Vi ved det faktisk ikke helt. Vi kan se, hvad der sker i hjernen, og at det er noget med nogle proteiner, der ikke kan udskilles og klumper sig sammen. Vi ved, at nogle gener øger risikoen ligesom alder, og at der er en lidt større risiko for kvinder. Men præcis hvorfor ved vi ikke, fortæller Kasper Jørgensen. Fakta om demens 3 Når de samme råd, som knytter sig til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, også virker mod demens, giver det alligevel god mening, forklarer han: - Hjernen er spækket med blodkar, så hvis der er en forstyrrelse eller sygdom i blodkarsystemet, vil det også påvirke hjernen. To ud af tre tilfælde af demens skyldes Alzheimers. - De fleste får diagnosen, når de er 80-85 år. Der findes også nogle, som får det i 60’erne eller 50’erne, men det er sjældent, siger Kasper Jørgensen. --------- SPLIT ELEMENT --------- Sæt tidligt ind Hvis man vil forebygge demens med en sund livsstil, er det en god idé at sætte ind relativt tidligt, mener neuropsykologisk konsulent Kasper Jørgensen. - Skolegang starter selvsagt meget tidligt. Rygning og alkohol ser ud til at have betydning fra omkring 40-årsalderen og opefter. Så kan man nok forvente en nedsat risiko på 25-30 procent, siger han. Rod i døgnrytmen og søvnforstyrrelser er også en risikofaktor. Og så er det en god idé at stimulere hjernen, fortæller han: - Måske man kan finde en fritidsinteresse, som både er sjov og udfordrer mentalt. Og hvis man kan finde noget, hvor man også skal bruge kroppen, er det ekstra godt. Når vi bruger kroppen, dannes der nye hjerneceller. Fakta om demens 2 Ruth Frikke-Schmidt fra Rigshospitalet er i øjeblikket i gang med at forske videre. - Vi gennemgår flere andre potentielle risikofaktorer. Lige nu kigger vi endnu mere i detaljer omkring fysisk aktivitet og kost, og jeg synes, det giver nogle meget spændende tegn. Målet er, at man med tiden vil kunne tilbyde borgere i højrisikogruppen et decideret forebyggelsesprogram.

Ny dansk forskning: Sådan forebygger du demens

Ny dansk forskning tyder på, at man ved enkle ændringer i livsstilen kan forebygge risikoen for at få demens betydeligt

Læs videre med
Ekstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre medEkstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre med
Ekstra Bladet+