Ny overraskende forskning: Kaffe er bedre end sit rygte

Danske forskere har som de første i verden brugt vores gener til at undersøge kaffes indflydelse på vores krop. Det nye studie viser, at kaffe hverken øger eller sænker risikoen for livsstilsygdomme

kaffedrikning er ikke så usundt som mange tror. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)
kaffedrikning er ikke så usundt som mange tror. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)

Er du en af de mange danskere der dagligt drikker kaffe? Så er der godt nyt fra forskningsverdenen.

Et dansk forskerhold har nemlig fundet frem til at den sorte drik, ikke øger risikoen for livsstilssygdomme.

Læs pressemeddelelsen her:

Ny forskning fra Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital viser, at kaffe hverken øger eller sænker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som fedme og diabetes. Forskerne har brugt arveanlæg som undersøgelsesmetode, da vores gener spiller en rolle i, hvor meget kaffe vi drikker i løbet af en dag. Undersøgelsen er netop publiceret i det velanskrevne tidskrift International Journal of Epidemiology og er baseret på DNA og information om kaffedrikning og livsstilssygdomme for 93.000 danskere fra Herlev-Østerbroundersøgelsen.

PR Forbrug Siemens i problemer: Påstår, at kaffe kan afværge døden

- Som de første i verden har vi undersøgt sammenhængen med gener forbundet med et livslangt højt kaffeforbrug. Disse gener er helt uafhængige af andre livsstilsfaktorer, og vi kan derfor konkludere, at kaffeindtag i sig selv ikke betyder noget for livsstilssygdomme, siger medicinstuderende Ask Tybjærg Nordestgaard fra Klinisk biokemisk afdeling ved Herlev og Gentofte hospital.

Sex & samliv TV: Kaffe godt for potensen

Forskerne har udarbejdet en unik undersøgelse, hvor de har undersøgt en række gener, som påvirker vores lyst til kaffe. Hvis du har de særlige kaffegener, kan det betyde, at du drikker mere kaffe end de personer, der ikke har kaffegenerne. På den måde kan forskerne se, hvorvidt et højere kaffeforbrug medfører større eller mindre risiko for at udvikle livsstilssygdomme.

- Vi kan nu se, at kaffegenerne overraskende nok ikke er forbundet med risiko for type 2 diabetes eller fedme. Dette tyder på, at kaffedrikning hverken forårsager eller beskytter mod disse livsstilssygdomme, siger Børge Nordestgaard klinisk professor ved det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns universitet og overlæge på Klinisk biokemisk afdeling på Herlev og Gentofte hospital.

55 kommentarer
Vis kommentarer