Plejere slog sten-saks-papir om handikappede Birthe

- Jeg sad nøgen i bækkenstolen, mens hjælperne huggede om at slippe for at bade mig, siger Birthe Andersen

- Jeg håber, mit opråb kan hjælpe dem, der ikke er i stand til selv at kunne sige fra, siger Birthe Andersen, der lider af Parkinsons sygdom og er afhængig af den hjemmehjælp, hun får otte gange om dagen. Foto: Emil Agerskov
- Jeg håber, mit opråb kan hjælpe dem, der ikke er i stand til selv at kunne sige fra, siger Birthe Andersen, der lider af Parkinsons sygdom og er afhængig af den hjemmehjælp, hun får otte gange om dagen. Foto: Emil Agerskov

Birthe Andersen har Parkinsons syge. Siden hun for fire år siden flyttede ind i sin étværelses ældrebolig på Nørrebro i København, har sygdommen fået så meget tag i hende, at hun beskriver det som 'at være låst inde i sin krop, og nøglen er smidt væk'.

Nu ligger hun døgnet rundt i sin plejeseng i sin stue under en lift - og er fuldstændig afhængig af de hjælpere, der kommer otte gange om dagen. De hjælper hende med alt fra toiletbesøg, mad, rengøring - til et ugentligt aftenbad.

Valgte at tie
Hun har i de mange år fået assistance fra empatisk og godt personale, men hun har også været udsat for det modsatte, fortæller hun. Hun har oplevet at føle sig behandlet som 'en grøntsag' eller som et barn. Når det er sket, har hun overvejet at fortælle om det til omverdenen, men valgt at tie, fordi hendes sygdom gør hendes krop stiv, når hun bliver oprørt - og fordi hun ikke magter at gøre indsigelser, siger hun.

Men forleden aften fik Birthe Andersen nok.

To af hendes plejere trak nemlig lod om hende. Eller mere præcist - de huggede om, hvem der skulle give den hjælpeløse kvinde det ugentlige bad.

- Det eneste, der virker på mig, er det, der sidder over mit kraveben, siger 71-årige Birthe Andersen, der ligger døgnet rundt i sin seng. Foto: Emil Agerskov
- Det eneste, der virker på mig, er det, der sidder over mit kraveben, siger 71-årige Birthe Andersen, der ligger døgnet rundt i sin seng. Foto: Emil Agerskov

Ydmyget
- De klædte mig af, og jeg sad nøgen i bækkenstolen inde i stuen og var klar til at blive kørt under bruseren, da jeg hørte hjælperne storgrine. Jeg kunne ikke se dem, for de stod lige bag min ryg, hvorfra jeg kunne høre, at de huggede 'sten-saks-papir' om, hvem der skulle bade mig. Det var taberen, der skulle have opgaven.

- Jeg blev så overrasket, at jeg nærmest råbte: ' Hugger I om, hvem, der skal bade mig'? Det kunne bare ikke være rigtigt.

- De blev lidt forfjamskede og fik sagt, at 'det er kun for sjov'.

- Men det er IKKE sjovt - og det er IKKE i orden, sagde jeg meget skarpt. Jeg var ked af det og følte mig nedværdiget og ydmyget. Der har været mange ting, som ikke har været godt nok, men at de huggede om mig, dét var dråben, siger Birthe Andersen.

- Et bleskift er ikke uværdigt. Hvis det bliver gjort med respekt, siger Birthe Andersen. Foto: Emil Agerskov
- Et bleskift er ikke uværdigt. Hvis det bliver gjort med respekt, siger Birthe Andersen. Foto: Emil Agerskov

Min stemme er mit ansvar
Det ligger Birthe Andersen meget på sinde, at omverdenen vil forstå, at når hun har valgt endelig at fortælle om den ydmygende behandling, er det, fordi hun stadig er i stand til det, hvilket ikke alle er.

- Hvis man er dement, hvordan kan man så reagere? Eller hvis man har en hjernelammelse? Så må man bare finde sig i det. Det eneste, der stadig virker på mig, er det, der sidder over mit kraveben, så jeg har et ansvar for at bruge det så længe, det virker, siger hun.

- Hjælperne var måske særligt pressede den aften?

- Det kan godt være, de havde travlt, men deres faglighed og deres opgave er at opføre sig ordentligt og at have en god relation til os borgere. I mine 46 år på arbejdsmarkedet har jeg bestræbt mig på aldrig at tale sådan til en kunde. Det betyder meget for mig, at man behandler hinanden ordentligt.

- Bør man uddanne hjælpere bedre til opgaven?

- Jeg har oplevet afløsere, der er kommet direkte ind fra gaden uden nogen uddannelse, som har meget mere empati og forståelse, end de erfarne har. Nej, det handler om dannelse og empati - og at der er kommet en forråelse i kulturen blandt plejerne.

- Nu håber jeg meget, at mit opråb får andre ud ad busken, f.eks pårørende til borgere, som ikke kan sige fra, siger Birthe og tilføjer:

- Et bleskift er ikke uværdigt. Hvis det bliver gjort med respekt.

Læs også:

Når man har meget brug for hjælp, er man i en ekstremt sårbar position, hvor der er mange følelser i spil, siger cand. psych Eva Hultengren. Sundhed Gode råd til bedre pleje

6 tip til hjælperen


Foto: Ditte Valente

At tage sig af mennesker, der har så meget brug for hjælp, er en meget vanskelig opgave, der ofte bliver undervurderet. Selvom man er meget hjemmevant i faget har man ind imellem brug for at tale om det - for at blive mindet om, hvor skrøbeligt et menneske, der har meget brug hjælp, kan være

1. Du skal altid inddrage den, du hjælper - hele tiden! Det er et samarbejde.

2. Tal om tingene på en værdig måde. F.eks i stedet for at sige, at 'skifte ble', så sig  'skifte underbukser'.

3. Tal altid direkte til personen. Hav altid dit ansigt vendt mod den, der skal modtage plejen, når du taler. Tal aldrig bag ryggen - eller sammen med en evt. anden plejer, mens du hjælper en person.

4. Der er ingen undskyldning for at behandle den, man skal hjælpe, på en hurtig, overfladisk og dermed grov måde. Man tror måske, man er mere effektivt på den måde, men det er man ikke - tværtimod. Man skal altid tage udgangspunkt i præcist det menneske, man har foran sig lige nu.

5. Det er godt at sige, hvad du gør. F.eks at 'nu tager jeg din arm og lægger den over din mave' eller 'jeg flytter lige din fod til venstre' o.s.v. Også hvis personen er lam. For personen kan altid mærke dit nærvær - og dermed føle sig set som menneske og ikke som en 'ting', der bare bare skal ordnes.

6. Lav ikke 'sjov' med den, du hjælper. Hvis du vælger at gøre det, skal du have en helt særlig god kontakt til den, du hjælper. Og gør det aldrig med en kollega bag ryggen på den, I hjælper.

lade@eb.dk

Kilde: Cand.psych Eva Hultengren

Hvad er Parkinsons sygdom?

Ca. 8.000 mennesker lever i Danmark med Parkinsons sygdom, der er en neurologisk sygdom. Gennemsnitalderen for, hvornår diagnosen stilles, er 61 år, men også yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne, kan få sygdommen.

Symptomerne varierer meget fra person til person - og fra dag til dag, men viser sig især som rysten, muskelstivhed og langsomme, træge bevægelser.

Mange oplever også kognitive symptomer, depression og mave- og tarmsymptomer.

En stor landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra 2014 viser, at netop de kognitive og skjulte symptomer ved Parkinsons sygdom ofte opleves som mere generende i hverdagen for både ramte og pårørende. 

Parkinson er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin. Dopamin er nødvendig for at få kroppen til at bevæge sig som ønsket.

Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes, men ved et optimalt behandlingsforløb kan langt de fleste personer forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen.

Kilde: Parkinsonforeningen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Forvaltningens svar: - Vi er meget kede af det

Ekstra Bladet har bedt den ansvarlige i hjemmeplejen om et en kommentar til Birthes oplevelse af svigtende pleje og de ydmygelser, hun fortæller om. 'Sundheds- og Omsorgsforvaltningen' har valgt at svare via denne mail om den konkrete sag: 

'Det er korrekt, at der har været en episode, som vi er meget kede af – de involverede medarbejdere undskyldte selv over for borgeren i situationen, og borgeren har efterfølgende også modtaget en undskyldning fra en leder i hjemmeplejen på Nørrebro. Derudover er episoden efterfølgende blevet drøftet både med de pågældende medarbejdere og med teamet som helhed.

Respekt er afgørende
Det er helt afgørende for os, at vi har en god og respektfuld kommunikation med borgere og pårørende. Vores kommende medarbejdere modtager undervisning i kommunikation og dialog som en del af deres uddannelse. Og når de så starter hos os, får de en introduktion til vores arbejdspladskultur og kommunikationen med borgere og pårørende. Derudover bliver konkrete sager drøftet lokalt med henblik på læring, og vi undersøger bredt mindst en gang om året, om borgerne oplever, at de bliver behandlet respektfuldt af os – og hvis der er udfordringer, tager vi os af det.'

Birthe Andersen er desværre ikke den eneste handicappede, som har følt sig ydmyget. Her kan du læse historien om en handicap-direktør, som kaldte en spastiker for 'lille so'.

Varme hænder og kolde hjerter

Hvad er dine oplevelser med pleje af samfundets ældre, mest sårbare eller svageste borgere?

Er kassetænkning blevet vigtigere end omsorg?

Kommer private aktører for let til deres penge?

Er varme hænder blevet udskiftet med kolde hjerter?

Skriv et par linjer om din sag samt dine kontaktoplysninger til journalist Helle Fuusager, hf@eb.dk

Samfund Lisa er sosu-assistent: - Det er uværdigt

387 kommentarer
Vis kommentarer