Parkinsons er en af de mest almindelige sygdomme i nervesystemet blandt mennesker over 50 år, og et af de mest genkendelige symptomer er rystende hænder. Men faktisk oplever mellem en tredjedel og en fjerdedel af alle Parkinsons-patienter ikke nogen rysten.
Det oplyser Annemette Løkkegaard, klinisk forskningslektor på Institut for klinisk medicin, KU, og overlæge på neurologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.