Mange kvinder tænker måske slet ikke på deres indre kønslæber til dagligt. Nogle synes måske, at de ikke er så pæne forneden, som de ville ønske - men hvor det ikke er et fysisk problem for dem. Men så er der de sjældne tilfælde, hvor kønslæberne er meget store og påvirker hverdagen. Herlev Hospital er et af de få offentlige hospitaler i Danmark, hvor man kan få opereret sine indre kønslæber mindre for de patienter, hvor det er et stort problem.