En insisterende hovedpine, kvalme og ubehag i kroppen. Det er bare nogle af symptomerne, eller nærmere efterskælvene, på en våd aften i byen. Selvom der desværre ikke findes en mirakelkur til at forebygge, at tømmermændene banker på dagen efter, er der alligevel et par råd, man kan følge.
Det fortæller Morten Hesse, der er lektor ved Center for Rusmiddelforskning under Aarhus Universitet.