Salget af prævention faldt under nedlukning

Salget af potensmidler og prævention faldt drastisk, da Mette Frederiksen lukkede landet ned første gang i marts 2020

Hvor længe skal singler undvære sex? Mølbak og Brostrøm giver svaret. Video: Ritzau

Meget tyder på, at det ikke bare var hverdagslivet, der gik i stå efter coronanedlukningen af Danmark i marts i fjor.

Sexlivet gik tilsyneladende også på standby for mange – i hvert fald, hvis man ser på salget af potensmidler og nødprævention.

Det skriver Danmarks Apotekerforenings fagblad, Farmaci, i deres næste udgivelse.

Salget af potensmidler og nødprævention faldt ifølge Farmaci markant i april for så at stige i maj og stikke helt af i sommermånederne juni og juli, hvor optimismen igen bredte sig i befolkningen, og det tabte skulle indhentes.

Stigningen begyndte pudsigt nok kort tid efter 20. april, hvor Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm på et pressemøde udtalte de berømte ord:

'Sex er godt, sex er sundt. Sundhedsstyrelsen går ind for sex. Vi er seksuelle væsener, og selvfølgelig skal man dyrke sex også som single i en tid med corona'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vi hostede også mindre

Salget af forkølelsesmidler blev umiddelbart også påvirket af coronaens indtog i Danmark. Foto Linda Johansen
Salget af forkølelsesmidler blev umiddelbart også påvirket af coronaens indtog i Danmark. Foto Linda Johansen
 

Vores forbrug og indkøb af forkølelsesmidler faldt drastisk i forårsmånederne i fjor - ikke bare på apotekerne, men overalt, hvor man sælger næsespray, hostesaft og halspastiller som Strepsils og Zyx.

I marts købte danskerne stort ind, og salget steg med 50 procent i forhold til samme måned sidste år. Men i de følgende måneder var der en markant nedgang, der ikke alene kan forklares med hamstringen i marts.

I april, maj og juni blev der indkøbt 17,7 millioner døgndoser, hvilket er ni millioner færre end året før, viser tal fra Dansk Lægemiddel Information.

Heraf fremgår det også, at forbruget af svage, smertestillende lægemidler som paracetamol både på apoteket og i detailhandlen faldt markant efter nedlukningen for 11 måneder siden.

Færre fik børneorm
Færre børn i daginstitutionerne og bedre håndhygiejne ses også tydeligt i forbruget af medicin mod børneorm. Det faldt ligeledes, da landet lukkede ned, og det har siden holdt sig under niveauet fra 2019, skriver Farmaci.

Forbruget af øjendråber mod øjenbetændelse faldt også.

Nedlukningen af skoler, daginstitutioner og arbejdspladser samt overholdelse af råd om god håndhygiejne og afstand må være forklaringen på det drastiske fald i april og maj – og forklaringen på den stigning, man kan se samtidig med den gradvise åbning af landet.

Men vi glemte ikke helt de gode råd om afstand og håndhygiejne. For forbruget holdt sig fortsat under niveau resten af sommeren sammenlignet med året før.

Mange familier er ekstra udfordret, når de - enten den ene eller begge forældre - arbejder hjemme. Ikke kun med de hjemsendte børn omkring sig, men også ved, at forbrugsvaner ændrer sig. Ifølge videncentret Bolius er der dog foreløbig intet, der tyder på, at de hjemmearbejdende kan se frem til større udgifter til vand og elektricitet. Foto Linda Johansen Dine Penge Sådan påvirker hjemmearbejde din pengepung

Mette Øgaard Berg med børnene Malou og Mads på hver sin arm nikker genkendende til de ændrede forbrugsmønstre, efter at hun og børnene har været hjemsendt i månedsvis. Foto Linda Johansen Dine Penge Jeg kommer aldrig ud

19 kommentarer
Vis kommentarer