Seks ud af ti borgere lader sig teste for tarmkræft

Sundhedsstyrelsen er tilfreds med deltagelsen i storstilet screeningsprogram for tarmkræft

Følg Sundhed

Screeningsprogrammet for tarmkræft er kommet godt fra start, konkluderer Sundhedsstyrelsen.

Siden 2014 er mænd og kvinder mellem 50 og 74 år hvert andet år blevet tilbudt at blive screenet for tyk- og endetarmskræft.

Det foregår ved, at man indsender en afføringsprøve.

Deltagelsen svinger mellem 63,8 procent i 2014 og 60,8 procent i 2016.

- Vi er selvfølgelig glade for, at screeningsprogrammet er blevet så godt modtaget - og for, at det giver gode resultater, siger akademisk medarbejder Kristoffer Lande Andersen, Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Hvis afføringsprøverne viser sig at indeholde spor af blod, kan det være tegn på, at der er noget galt.

Så bliver man indkaldt til en opfølgende kikkertundersøgelse af tarmen, en såkaldt koloskopi, der skal foretages inden for 14 dage.

5,5 procent af de borgere, der har fået foretaget en koloskopi, får konstateret kræft.

I cirka halvdelen af disse tilfælde er kræften fundet i et tidligt stadie, og det giver gode muligheder for at behandle kræften.

Der er dog stadig udfordringer og potentiale til at forbedre programmet, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

- Selvfølgelig er der enkelte punkter, hvor der er plads til forbedring, men overordnet set går det godt med screeningsprogrammet for kræft, siger Kristoffer Lande Andersen.

Styrelsen har blandt andet opmærksomheden rettet mod andelen af falsk positive prøvesvar, altså hvor borgeren bliver alarmeret uden grund.

Desuden er det langt fra alle i målgruppen, der får lavet koloskopi-undersøgelsen inden for 14 dage.

I Region Hovedstaden blev 48,3 procent af borgerne i 2016 undersøgt til tiden, mens tallet var 73 procent i Region Syddanmark.

Det nationale screeningsprogram blev indført i marts 2014 efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen som led i kræftplan nummer tre.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt