TV: Kræft tvang mig til at overveje selvmord

Først fire måneder efter det første hospitalsbesøg kunne kirurgerne fjerne den kræftknude, som gjorde Annies liv til et smertehelvede - og hun er ikke alene om at vente

Annie Larsen overvejede selvmord, da hun ikke længere kunne holde sine kræftsmerter ud. (Foto: Per Rasmussen)
Følg Sundhed

HJÆLP OS: Har du også ventet for længe på at få din kræftdiagnose - eller behandling - så fortæl din historie til os i en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Annie Larsen er en af de danske patienter, der har ventet længe på at få stillet sin diagnose. Så længe, at hendes sygdom var tæt på at få hende til at overveje et selvmord:

- Det gjorde så ondt, at jeg skulle kaste op.

- Jeg stod og kiggede ned i vandet og tænkte, skal jeg springe. Vandet var stadigvæk koldt, så jeg ville hurtigt blive bevidstløs, fortæller Annie Margot Larsen om sin kræftsygdom.

Og hun er desværre ikke alene om oplevelsen af at vente for længe, når kræften først tager fat.

Din risiko for at dø af kræft svinger voldsomt alt efter, hvilken region du bor i. Og der er dårligt nyt til dig, hvis der står Region Sjælland på dit sygesikringskort.

Adressen kan redde dit liv: Her skal du ikke få kræft

Tal fra kræftdatabasen Nordcan viser nemlig, at mænd i regionen har 15,3 procent risiko for at dø af kræft, inden de fylder 75 år, imens risikoen er 12,5 procent for kvinder. Begge dele er højst blandt landets regioner.

Samtidig er Region Sjælland dårligst til at stille kræftdiagnoser.

Inden for otte ud af 11 kræftformer har regionens hospitaler det seneste år været dårligst eller næstdårligst til at få stillet en diagnose inden for den tidsfrist, som er fastsat af kræftpakkerne.

Det viser en gennemgang, som Ekstra Bladet har lavet af Statens Serum Instituts monitoreringstal.

I Annie Larsens tilfælde forklarer direktør for Nykøbing Falster Sygehus Arne Cyron, at man i første omgang mistænkte, at Annie Larsen havde betændelse i tyktarmen, der skulle behandles, hvilket scanningerne bekræftede.

- Men med de symptomer Annie havde, burde man så ikke havde haft mistanke om kræft fra starten?

- Vi var fra starten helt opmærksomme på, at der kunne være cancer, men samtidig var der også en betændelsestilstand i tarmen. Det skal behandles først, idet der er en væsentligt risiko for at sprede betændelsen ved en kikkertundersøgelse, forklarer Arne Cyron.

Han beklager dog, hvis personalet ikke har forklaret Annie om årsagen til den lange ventetid.

- Noget tyder på, at vi ikke har forklaret det godt nok for Anne Larsen og det beklager vi. Korrekt og ordentlig kommunikation med patienten er vores ansvar, og helt generelt opfordrer vi altid patienten til at spørge, hvis de er i tvivl og til at kontakte os, hvis de føler sig dårligt informeret, så vi kan lære af vores fejl, siger Arne Cyron.

Se Annie Margot Larsen fortælle sin historie i videoen øverst i artiklen - og læs hele historien på EKSTRA:

Kræftsyg: Smerterne overtog mit liv

HJÆLP OS: Har du også ventet for længe på at få din kræftdiagnose - eller behandling - så fortæl din historie til os i en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+