TV: Læger lyttede ikke, Someia sprængte sin blindtarm

Someia havde voldsomme smerter på grund af blindtarmsbetændelse. Lægernes råd: Tag nogle piller. Hør hende fortælle her

13-årige Someia Kürstein er ulykkelig over, at hun nu skal holde sommerferie i en hospitalsseng. Foto: Jan Unger / Reporter: Peter Korsgaard / Klip: Julie Sørensen

TIP OS: Er du blevet svigtet af sundhedsvæsenet? Send os dit tip på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

For små to uger siden blev 13-årige Someia Kürsten hasteopereret på børnekirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Et par døgn forinden var hun begyndt at få smerter i maven og som tiden gik blev de værre.

– Jeg kastede hele tiden op og det gjorde rigtigt ondt i min mave. Jeg krummede mig hele tiden sammen og jeg kunne ikke gå, jeg kunne ikke ligge ned, jeg kunne ikke noget, fortæller Someia Kürstein i tv-indslaget over denne artikel.

Men hverken den praktiserende læge eller en læge hos Region Hovedstadens akuttelefon 1813 mente, at der var grund til at indlægge Someia. I stedet lød rådet på smertestillende piller og hvile.

Til sidst blev situationen så slem, at Line Kürstein på eget initiativ kørte ind på Rigshospitalet. En time senere lå Someia på operationsbordet med en sprængt blindtarm. Hun kan nu se frem til ugers indlæggelse og flere operationer for at få fjernet al infektionen i hendes krop.

Nominer din sundhedshelt: Sanne hjælper, når det gør ondt

Hos 1813 er enhedschef Karin Munch Ravn meget ked af at høre, hvad der skete med Someia.

Hun forklarer, at placeringen at smerterne samt det faktum at Someia ikke havde feber dannede baggrunden for hendes personales beslutning om ikke at henvise til Rigshospitalet.

- Someia har smerter i maven og underlivet. Hvor skulle smerterne have siddet, for at I havde henvist til hospitalet?

- Når man undersøger for blindtarmsbetændelse, trykker man i den ene side af maven. Når man slipper, gør det ondt i modsatte side, forklarer Karin Munch Ravn.

Sygeplejersken Jonas: Jeg bliver tvunget til at tage plejen ud af mit arbejde

Hun medgiver, at 1813-lægen ikke sikrer sig, at netop denne undersøgelse blev lavet, da Someia tidligere på dagen var hos lægen.

- Men der bliver snakket om, at hun er blevet trykket på maven. Men det skal også siges, at en blindtarmsbetændelse er lumsk, da den kan udvikle sig hurtigt. Så det er ikke sikkert, at disse symptomer var til stede, da hun var hos lægen.

Den beskrivelse bakker formand for de praktiserende læger Christian Freitag op om.

- Men som du forklarer, hvad der er sket, er det åbenlyst, at det burde være gået anderledes. Det lyder som en af de kliniske fejlvurderinger, som alle vi læger kommer til at lave i vores karriere, men det gør jo ikke historien mindre trist, siger Christian Freitag.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.