UV-lys kan skade dine øjne: Har du styr på solbrillerne? – Ekstra Bladet
Annoncørbetalt indhold Hvad er Annoncørbetalt indhold?

UV-lys kan skade dine øjne: Har du styr på solbrillerne?

Der er mange gode grunde til at vælge solbriller med den rigtige beskyttelse og de rigtige glas. Alt efter, hvad du skal bruge brillerne til, er det nemlig ikke kun beskyttelsen mod det skadelige UV-lys, der er afgørende for at vælge de rigtige solbriller.

 

Solens stråler kan som bekendt både være livgivende og skadelige for os mennesker. Og på samme måde, som huden kan blive skadet af for meget sol, kan det samme ske for vores øjne, når de udsættes for ultraviolet lys, også kaldet UV-lys.

Derfor er et effektivt solfilter mod UV-lys i dine solbriller vigtigt for at beskytte øjnene, og faktisk beskytter det også mod rynker og solskader i ansigtet, fortæller solbrilleekspert og produktspecialist hos Synoptik, Charlotte Bonne.

Foto: Synoptik
Foto: Synoptik
 

Huden omkring øjnene er nemlig tyndere og mere følsom end andre steder på kroppen, og solbriller, der dækker huden omkring øjnene, er derfor med til at forhindre UV-skader og pigmentering af huden og mindske udviklingen af rynker fra solens stråler. Og jo større solbrillerne er, desto bedre beskytter de den sarte hud omkring øjnene.

”Solbrillernes mørke glas forhindrer desuden, at du kniber øjnene unødigt meget  sammen på grund af det skarpe sollys, og forebygger på den måde også rynker omkring øjnene,” siger Charlotte Bonne.

Foto: Synoptik
Foto: Synoptik
 

Beskytter mod celleskader

Mindst lige så vigtigt er det dog, at UV-beskyttelsen i solbriller forhindrer celleskader. Får du for meget UV-lys ind i øjet kan du nemlig risikere at få gule pletter på den hvidlige del af øjet. Det sker, fordi det ellers gennemsigtige væv bliver skadet, og er man udsat for rigtig meget sollys, er der også risiko for, at vævsforandringer sætter sig på hornhinden.

Og det er noget skidt. Hornhinden fungerer nemlig som øjets vindue, hvor al lys samles og sendes ind i øjet. Kommer der celleforandringer der, kan man opleve at få et varigt synstab, forklarer Charlotte Bonne, der uddyber, at det allerede fra barnsben er vigtigt, at solbriller og kasket er i brug, når solen er fremme.

Begyndende vævsforandringer i øjnene bliver nemlig ofte grundlagt i barndommen, da vi som børn opholder os mere udenfor, og derfor er mere eksponerede for UV-lys.

”Solbriller til børn er en god måde at beskytte deres øjne på, ligesom en solhat og solcreme beskytter resten af kroppen,” fortæller Charlotte Bonne.

Foto: Synoptik
Foto: Synoptik

Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle solbriller, der beskytter mod UV-stråler. Ifølge Charlotte Bonne er det typisk de helt billige solbriller købt på markedspladser og festivaler, der ikke har 100 procent UV-beskyttelse.

Og faktisk er det mere skadeligt for øjnene med den slags briller end ikke at have solbriller på, forklarer Charlotte Bonne.

”Har man briller med mørkt glas uden UV-filter, vil pupillerne åbne sig mere på grund af mørket og på den måde kommer flere af de skadelige stråler ind i øjet,” fortæller hun.

KIG EFTER CE-MÆRKNING

CE-mærkning er din sikkerhed for at produktet følger de europæiske regler for solbrilleproduktion. 

CE-mærket er et fælles europæisk mærke som garanterer, at dine solbriller lever op til de gældende lovkrav på området. 

Herunder at visse sikkerhedskrav til solbriller og glassene er i henhold til de europæiske retningslinjer for beskyttelse mod UVA og UVB stråler.

Alle Synoptiks solbriller har 100% UV-beskyttelse, så de beskytter dine øjne – uanset hvilken farve du foretrækker.

Læs mere her:

https://www.synoptik.dk/solbriller/glastype-og-farve
 

 

Solbriller til dine behov

Køber du dine solbriller hos en optiker, er du til gengæld sikret, at brillerne giver 100 procent UV-beskyttelse. Dertil kan du få vejledning om, hvilken farve glasset skal være.

Det er nemlig ikke lige meget i forhold til, hvad du skal bruge dem til, fortæller Charlotte Bonne.

”Alt afhængigt af, hvad folk har af fritidsinteresser, og hvad de skal bruge solbrillerne til, har glassets farve en vigtig betydning. Spiller du meget tennis giver et grønt glas eksempelvis den bedste kontrast mellem bold og underlag,” siger hun og uddyber:

”Til andre typer sport giver et orange-brunt glas ofte de bedste kontraster, og fisker eller sejler man, kan polariserede glas være en fordel, da det fjerner forstyrrende og blændende lysrefleksioner.”

Går du i forvejen med briller, kan du også med fordel vælge solbriller med styrke, så du kan se lige så skarpt på solrige dage, som du gør normalt, hvilket er en fordel i mange situationer, ikke mindst i trafikken.

Foto: Synoptik
Foto: Synoptik
 

Få kontaktlinser med UV-beskyttelse
Og helt overordnet, forklarer Charlotte Bonne, er solbriller vigtige netop bag rettet, hvor et godt og skarpt syn kan forhindre mange farlige situationer.

”Bliver man blændet af solen, kan det give anledning til farlige situationer, og dem skal man naturligvis helst undgå,” siger hun og uddyber, at man også kan få kontaktlinser med indbygget UV-beskyttelse.

”I sig selv er kontaktlinser med UV-beskyttelse dog ikke nok til at beskytte huden omkring dine øjne, og linserne er heller ikke farvede, hvorfor det anbefales, at man også bruger solbriller,” forklarer Charlotte Bonne.

Til gengæld giver kombinationen af kontaktlinser med UV-beskyttelse og solbriller en meget effektiv beskyttelse af dine øjne, siger Charlotte Bonne.

”Og det er ikke kun en fordel, når det er sommer. Særligt på skiferien, hvor helt op til 60 procent af sollyset reflekteres direkte tilbage i dine øjne, og intensiteten af UV-strålerne kan være op til 100 gange kraftigere, er det en god måde at beskytte sine øjne på,” siger hun.

 

Udvidet Synsprøve med Sundhedstjek

Den Udvidede Synsprøve indeholder både en synsprøve og et sundhedstjek hos vores autoriserede optikere. Vi undersøger bl.a. dine øjne for øjensygdomme som grå stær og grøn stær samt eventuelle tegn på alvorlige sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk. På den måde får du mulighed for at forebygge i tide og måske helt undgå synstab på sigt. En udvidet Synsprøve hos Synoptik varer 30 min. 

Vi ta'r dit syn alvorligt.

Klik her for at læse mere om vores Udvidede Synsprøve

Dette er en annoncørbetalt artikel skrevet af Ekstra Bladets kommercielle journalister i samarbejde med Synoptik