Personalet i en betydelig den af de danske dagligvarebutikker er i disse minutter ved af fjerne titusindvis af bøtter og flasker med såkaldt honning.
Det er ifølge Fødevarestyrelsen forfalsket og slet ikke honning men et billigt kinesisk svindelprodukt.
Egentlig skulle produkterne have været fjernet for en måned siden, men Ekstra Bladet beskrev i morges hvordan producenten Scandic Food med hjælp fra erhvervsorganisation Dansk Industri og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har forsinket offentliggørelsen ved at mistænkeliggøre Fødevarestyrelsens analysemetode.
Tonsvis af falsk kinesisk honning solgt i Danmark
Men i dag kom sagen så frem, og Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Netto) samt Dagrofa (Kiwi, Spar og Meny) fjerner nu et antal svindel-produkter.
'Dagrofa har i dag besluttet at stoppe salget af følgende produkter fra Scandic Food 'Svansø Mild og Frisk' og 'Svansø Blomsterhonning', skriver kommunikations-medarbejder i Dagrofa, Maria Noel til Ekstra Bladet.
- Vi fjerner Budget-honning i 425-gram-emballager solgt i Føtex og Bilka - og Bigården udenlandsk honning i 425-gram-emballage solgt i Netto, fordi der er rejst tvivl om produkterne, siger Maia Lindstrøm Sejersen, Dansk Supermarked.
Dagligvaregiganterne beklager over for de forbrugere, som har købt tvivlsomme produkter og lover, at de kan returneres til butikkerne.
Importøren Scandic Food har klaget over Fødevarestyrelsens afgørelse om svindel til Fødevareministeriets klagecenter, som nu skal vurdere sagen.
Scandic Food afviser pure, at produkterne skulle fejle noget.
Hård kritik af Kjer og mad-industri i honning-sag
Hård kritik af Kjer og mad-industri i honning-sag