Kontroversiel dansk imam til morgenkaffe med Frankrigs præsident

Imamen Sherin Khankan, der ligger i krig med bl.a. Naser Khader, skal i dag drikke morgenkaffe med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron

Sherin Khankan. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau/Scanpix
Sherin Khankan. Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau/Scanpix

Den danske imam Sherin Khankan skal på fint besøg her til morgen.

Klokken ni skal hun i Elyséepalæet i Paris og drikke morgenkaffe med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Det skriver DR Nyheder.

Her skal de blandt andet drøfte 'islamisk feminisme', og Khankan skal give sit bud på balancegangen mellem religion og politik.

Frankrig har en streng, forfatningssikret adskillelse af stat og religion, men mange af konflikterne i det franske samfund vedrører netop religions- og kultursammenstød. Derfor ønsker præsidenten at få indspark fra forskellige trossamfund og deres ledere, skriver DR Nyheder:

- Disse møder inspirerer præsidentens overvejelser om emner, der relaterer sig til religionernes rolle i samfundet, oplyser Elyséepalæet til DR Nyheder.

I retten med Khader
Sherin Khankan, der er en første kvindelig imam i Skandinavien, har været meget i vælten på det seneste. 

Hun har for nylig trukket de tre folketingspolitikere Marcus Knuth (V), Martin Henriksen (DF) og Naser Khader (K) i retten for injurier og ærekrænkende udtalelser.

Khaders ekskæreste trækker ham i retten

Stævningen er kommet, efter at de tre politikere sidste år gjorde et mislykket forsøg på at få frataget Exitcirklen, der har Khankan som leder, den økonomiske støtte, organisationen var blevet tildelt fra satspuljemidlerne. Exitcirklen arbejder med at hjælpe ofre for social kontrol.

Men Khader, Knuth og Henriksen skrev i september en mail, hvori de advarede ordførerne for Radikale, SF og Alternativet mod at støtte organisationen. De skrev blandt andet, at Khankan er 'kendt for ikke at ville afvise sharialov' og at hun skulle have forsvaret piskeslagsstraf for utroskab. Det er beskyldninger, som Khankan afviser.

Kvindelig imam: Mødte Khaders mor på anden date