Ny superheltefilm er et vildt, revolutionært trip

Marvels 'Black Panther' ligner ikke noget, man nogensinde har set før

Se traileren til 'Black Panther' her.

'Black Panther'. Instr.: Ryan Coogler. 134 min. Premiere 15. februar over hele landet.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet stjerner

Batman (Ben Affleck) står igen i spidsen for et hold superhelte, der skal redde jordens undergang. Foto: SF Film Filmanmeldelser - 16. nov. 2017 - kl. 07:56 Endnu en slatten superhelte-film

Da Black Panther først dukkede op i nummer 52 af bladet 'Fantastic Four' i juli 1966, var han den første afroamerikanske superhelt i et mainstreammedie. Og nu her 51 år efter er tiden så blevet moden til en superheltefilm, hvor stort set alle roller spilles af sorte skuespillere. Alene af den grund er 'Black Panther' interessant. Men heldigvis ikke kun derfor.

Der er nemlig tale om en på alle måder spraglet sag, der inkorporerer elementer fra superhelte sagaer og science fiction med afrikanske myter og fantasy. Plus det løse. Det gør den nok ujævn, men også sært fascinerende. Og så er det tydeligt, at alle involverede nyder at være med i løjerne. Den slags smitter. Og nå ja, så har Kendrick Lamar kurateret soundtracket.

Marvel-Morten foran sin arbejdsplads gennem næsten 40 år. Foto: Stine Tidsvilde Tæt på Danmarks største tegneserie-nørd: De kalder mig Marvel-Morten

Filmens mange subversive politiske elementer mejsles aldrig i granit, og bliver først decideret eksplicitte i en scene langt inde i rulleteksterne, hvor den afrikanske konge i en tale siger, at 'store statsmænd bygger broer, mens andre bygger bolværker.' Tag den Trump og kompagni (ja, det gælder også dig Mette Frederiksen).

Historien er lige så kringlet som den er kulørt, men går i meget korte træk ud på, at kongesønnen T'Challa (Chadwick Boseman) efter farens død (som vi overværede i 'Captain America: Civil War' fra 2016) skal overtage tronen i det fiktive afrikanske land Wakanda, der på tilsyneladende er ludfattigt, men bag de overfladisk stereotyper gemmer sig et futuristisk samfund, der bygger på den hemmelige energikilde/metal vibranium, som stammer fra det ydre rum.

Heller ikke i 'Thor: Ragnarok' formår Chris Hemsworth at afsløre sit eventuelle talent. Foto: Disney Filmanmeldelser - 26. okt. 2017 - kl. 05:36 Katastrofalt ringe superheltefilm

Men ikke alle ønsker at bevare den hemmelige facade og den isolation, der i umindelige tider har skabt ro på de indre linjer i Wakanda, men ønsker at bruge den overlegne teknologi til at kæmpe de undertryktes (læs: sortes) sag på en global skala. Og så har vi balladen.

Der kunne - og bliver nok også - skrives mange spaltemeter om de politiske implikationer i 'Black Panther' - ikke mindst hvad race og køn angår - så det skal jeg skåne dem for her. Blot opfordre til, at man selv undersøger dem i biffen, for 'Black Panther' er en af de mest uhæmmede og utæmmede megaproduktioner fra Hollywood i meget lang tid.

Og nej, den er ikke fejlfri, men når man afsøger nyt territorium må man godt fare vild undervejs. Og jeg kan med sindsro sige, at 'Black Panther' ikke ligner noget man nogensinde har set før. Heller ikke i Marvels ellers ret vidtløftige filmunivers.

Medv.: Chadwick Boseman, Lupita Nyong'o, Forest Whitaker, Angela Basset m.fl.

 

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen