Annonce:
Annonce:

Nyt MMA-chok: Her får Rouseys bøddel bøllebank

Holly Holm, der tidligere har banket MMA-dronningen Ronda Rousey, fik for anden gang i træk klø ved et kæmpe UFC-stævne

Annonce:

Alle talte om det blonde monster Holly Holm, efter hun vristsparkede sig til en chok-knockoutsejr over MMA-dronningen Ronda Rousey og dermed sikrede sig bantamvægt-titlen i UFC sidste år i november. En ren og skær choksejr. Men siden da, er det favoritdræberen Holm, der er blevet udsat for choknederlag.

Først mistede Holm sin ellers nyvundne titel i marts, da hun blev 'Rear-Necked Choked' (kvalt, red.) af Miesha Tate og måtte give op med et par klap i kanvassen. Natten til søndag gik det igen grueligt galt for 34-årige Holm. Her fik hun brutale bøllebank af den kirgisiske hardhitter Valentina Shevchenko, der bankede Holm over fem omgange.

Holms andet choknederlag i træk fandt sted i Chicago i et storslået UFC-arrangement, hvor de to kvinder stod for hovedkampen.

Efter de fem hårde runder var udkæmpet, var dommerne ikke i tvivl om udfaldet. Shevchenko vandt med stemmerne 49-46. 

Annonce:

Herunder kan de se Holm få nogle på hovedet:

Straks efter Holms skuffende nederlag så hendes brutale overmand fremad. Hun vil møde den eneste kvinde, der har besejret hende i det ottekantede bur. Amanda Nunes. Titelindehaveren i batanvægtklassen.     

- Amanda er en god kæmper. Hun kæmper godt stående og har også et solidt game på gulvet. Så selvfølgelig vil jeg have revanche mod hende i kampen om titlen, siger Shevchenko ifølge usatoday.

Hvad Holm angår er der ingen nyheder om hendes næste kamp. Men hun har formentlig ikke gjort sine chancer større for en titelkamp.

Holm har nu vundet 10 UFC-kampe og tabt to, mens Shevchenko kan bryste sig af en statistik, der lyder på 12 sejre og to nederlag.  

Hvem skulle have troet, at han var dopet?

Uhyggeligt foto: Skrækskade ryster MMA-verden

Chok i UFC: Var superstjerne dopet i comeback?

UFC-chok i nat: Mesteren smadret i 1. runde

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: