Wass med smukt og uheldigt oplæg til Atlético-stjerne

Daniel Wass diskede op med et rigtig fint oplæg for Celta Vigo. Desværre for danskeren var det til Atlético Madrids Fernando Torres. Se det her.

Daniel Wass lavede et noget uheldigt, men flot oplæg til Atlético Madrids Fernando Torres. (Foto: Screenshot TV3 Sport)
Daniel Wass lavede et noget uheldigt, men flot oplæg til Atlético Madrids Fernando Torres. (Foto: Screenshot TV3 Sport)

Daniel Wass har spillet en fremragende sæson for Celta Vigo. Danskeren har scoret to gange i 36 kampe, og næste sæson skal han oven i købet spille kvalifikation til Europa League med spanierne, fordi han og holdkammeraterne sluttede som nummer seks i La Liga.

Men lørdag aften fik den danske midtbanemotor ikke den bedste afslutning på sæsonen. I Celta Vigos sidste kamp ude mod de kommende Champions League-finalister fra Atlético Madrid var Wass ganske vist i oplæggerens rolle. Desværre for ham var det i den forkerte ende.

Fem minutter inde i 2. halvleg flækkede Wass uheldigt en hjørnesparksbold videre til Atléticos Fernando Torres, som hamrede bolden i mål til 1-0 for hjemmeholdet.

Real vinder... Men Super-Suárez banker guldet til Barça

Det var en ganske flot assist, men ikke specielt heldigt for danskeren, der dog forsøgte at heade bolden væk fra eget felt.

Se Wass' uheldige, mens temmeligt flotte assist her: 

Wass og holdkammeraterne endte med at tabe opgøret med 2-0. Heldigvis for danskeren og de andre Celta Vigo-spillere kostede det ikke placeringer i tabellen. Sjettepladsen var allerede sikret, inden opgøret mod Atlético Madrid, fordi Sevilla var otte point bagud på syvendepladsen.