10-årig dreng død efter trafikulykke

En 10-årig dreng mistede natten til tirsdag livet efter en trafikulykke

Følg Krimi

Natten til tirsdag blev en 10-årig dreng erklæret død på Rigshospitalet, efter han var involveret i en trafikulykke mandag mellem Rønne og Hasle på Bornholm.

Det bekræfter vagthavende hos Bornholms Politi Peter Johansen over for Ekstra Bladet.

- Han blev erklæret død klokken 02.19, og vi blev orienteret her lidt i klokken 18, siger den vagthavende.

Familie i alvorlig ulykke: 10-årig dreng fløjet til Rigshospitalet

Familien i bilen
Drengen sad omkring klokken 15.00 i en personbil med sine forældre og sin søster på otte år, da hans far, som kørte bilen, ville svinge til venstre på Svalhøjvej. Her blev de ramt bagfra af en anden bil, som formentlig overså, at de var i færd med at dreje.

Bilen kørte omkring 60-70 km/t og ramte tæt på der, hvor drengen sad i bilen.

- Drengen blev kørt til hospitalet i Rønne og fløjet til Rigshospitalet med helikopter, siger Peter Johansen.

Her meldte politiet, at han var 'svært tilskadekommen' og 'i kritisk tilstand', og lægerne kunne altså knap to timer efter midnat konstatere, at der ikke var noget at stille op.

På ferie
Familien, som er fra Sjælland, var på sommerferie på Bornholm og på vej mod Hasle, da de blev ramt. Resten af familien og manden, som kørte den anden bil er sluppet uden alvorlige skader.

Politiet formoder ikke, at der er tale om spirituskørsel, men har rutinemæssigt taget en blodprøve fra manden, der ramte familien, oplyser den vagthavende.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+