10 biler kørt sammen på Vejlefjordbroen

10 biler har torsdag morgen været involveret i et uheld på Vejlefjordbroen, som er spærret i sydgående retning

Uheldet er sket på Vejlefjordbroen. (Foto fra Google Maps)
Uheldet er sket på Vejlefjordbroen. (Foto fra Google Maps)

Torsdag morgen kørte 10 biler sammen i et færdselsuheld på Vejlefjordbroen.

- 10 biler er kørt sammen i et harmonikasammenstød, men vi kan ikke årsagen til uheldet endnu. Det kan muligvis være på grund af glatte veje, siger vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam.

Vejlefjordbroen blev spærret, men alle spor er nu åbne igen.

Ifølge politiet er der en meget let tilskadekommen.

- Der er en, der har brækket en tommelfinger, men ellers er ingen andre kommet tilskade, siger vagthavende.

Tre af bilerne skulle fjernes, mens de syv andre selv kunne køre fra stedet igen..