100-årig kvinde efterlyses

Politiet efterlyser en kvinde på 100 år i Nykøbing Falster

Opdateret klokken 04.55: Kvinden er fundet i god behold.

Sent onsdag aften efterlyste politiet en 100-årig kvinde, som var gået fra Plejecenter Oasen i Nykøbing Falster af uvisse årsager.

Det oplyste Sydsjællands Politi til Ekstra Bladet onsdag aften. De fik besked fra plejehjemmet klokken 22.21.

Natten til torsdag er den 100-årige kvinde dog fundet igen i god behold, skriver Sydsjællands Politi på Twitter.

Hun var i en tilstødende bygning til plejecenteret, og hun blev ført tilbage til sit eget hjem.