11-årig forsøgt misbrugt: Politiet jagter gerningsmand

Usoigneret mand mistænkes for at står bag seksuelt motiveret overfald i Fælledparken

Politiet rykkede talstærkt tidligere i dag, da en pige blev forsøgt overfaldet.
Foto: Kenneth Meyer
Politiet rykkede talstærkt tidligere i dag, da en pige blev forsøgt overfaldet. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Se mere video på localeyes.dk

Københavns Politi har nu løftet sløret i sagen, man har efterforsket siden kl. 13.30.

Politiet har netop meldt ud, at det drejer sig om forsøg på seksuelt overgreb mod en kun 11-årig pige.

I forbindelse med overgrebsforsøget har politiet meldt følgende signalement ud:




Den mistænkte var iført sort t-shirt, sorte slidte cowboybukser og handsker. Han beskrives som misbrugs- eller hjemløs type.

Politiet hører gerne fra vidner, der måtte have set noget i det pågældende område tidligere i dag, der udspandt i et område i udkanten af Fælledparken, hvor der også ligger en legeplads.

Det afspærrede område ligger ved Serridslevvej.

- Her befandt pigen sig det pågældende tidspunkt, hvor hun blev antastet af manden, fortæller Jesper Beuschel, central efterforskningsleder, Københavns Politi.

- Vi er ikke tvivl om, at mandens mål var at forgribe sig på hende. Men pigen gjorde modstand og råbte op. Det fik manden til at fortrække, fortæller den centrale vagtleder.

Adspurgt fortæller han, at pigen ikke var alene i området.

Han vil ikke kommentere sagen yderligere.

Ekstra Bladets mand på stedet fortalte tidligere, hvordan  politiet var tilstede med hunde ved gerningsstedet, der ligger i et hjørne af Fælledparken.

Her er et område på godt 100 gange 100 meter er afspærret.

Civilklædte efterforskere er repræsenteret blandt politifolkene. Et vidne har til Ekstra Bladet fortalt, hvordan han har set en person iført en hvid sporsikringsdragt blive anbragt i en politibil.