11 danske turister i busulykke i Tyrkiet

En svensker er afgået ved døden i en ulykke med en turistbus i Tyrkiet, og seks andre er kommet til skade

Følg Krimi

Flere danskere er bragt på hospitalet, efter at en turistbus natten til lørdag kørte galt på vej til lufthavnen i Antalya, Tyrkiet.

Det bekræfter rejseselskabet Detur, som turisterne rejste med, over for Ekstra Bladet.

En svensk statsborger - en mand i 70'erne - er derudover afgået ved døden i ulykken, oplyser det svenske udenrigsministerium til det svenske medie TV 4.

Ifølge rejseselskabet befandt 11 danskere og to svenskere sig i bussen, da den forulykkede. Seks af dem er bragt på hospitalet.

Var på vej hjem
'Tidligt i morges havde vores bus en ulykke, som var på vej til Antalya lufthavn med vores gæster. En af passagererne gik desværre bort, og seks passagerer blev lettere skadet,' skriver selskabet i et mailsvar til Ekstra Bladet.

'Vi har personale på stedet til at hjælpe og støtte alle involverede, hvilket er vores første priotering. På nuværende tidspunkt har vi ingen oplysninger om, hvad der kan have forårsaget ulykken, og ønsker ikke at spekulere i årsagen, indtil efterforskningen har bragt mere klarhed,' fortsætter de.

Rejseselskabet tilføjer, at turisterne var på vej tilbage til Danmark, da ulykken indtraf.

'Flyet, som passagererne var på vej til, har København og Billund som destination. Vi beklager dybt, det, der er sket, vi har alle tilgængelige ressourcer aktiveret for at hjælpe de involverede,' udtaler de.

Fire danskere er til observation
Over for Ekstra Bladet bekræfter Udenrigsministeriet ligeledes, at der var 11 danskere ombord på den forulykkede bus, og at ingen af de danske statsborgere er omkommet i ulykken.

'Udenrigsministeriet kan bekræfte, at der var 11 danskere ombord på bussen. De fleste er rejst videre til Danmark, mens fire er til observation på tyrkiske hospitaler,' skriver ministeriet i en mail, som fortsætter:

'Der er ingen danske omkomne i forbindelse med ulykken. Ambassaden følger sagen og er i dialog med rejseselskabet og hospitalerne.'

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT