En 12-årig svensk pige blev gravid fire gange, men aborterede hver gang, mens hun var sexslave for en kriger fra Islamisk Stat, der voldtog hende dagligt.
Det var pigens egen mor, der i 2013 rejste fra Sverige til Raqqa i Syrien med sine to døtre for at tilslutte sig Islamisk Stat. Hun overlod den ene datter til krigeren Abdirahman Shukri Mohamed, i dag 29 år, og moderen var i huset, da datteren mod sin vilje blev gift med IS-manden, der også kom fra Sverige.