12-årig dreng faldt om - døde to dage senere

Ekstra Bladet ser nærmere på dødsfald, hvor vagtcentralen ikke sendte en ambulance

Fredag blev 61-årige Jørge Kihle Christensen bisat, efter at han søndag blev fundet død i en sø på Amager.

Men sagen om Jørgen er ikke et enestående tilfælde.

Inden for en periode på mindre end et år er fire personer afgået ved døden, efter at vagtcentralen ikke ville sende en ambulance.

Ekstra Bladet kigger tilbage på de tragiske sager, hvor vagtcentralen ikke indså alvoren i tide.

12-årig dreng faldt om - døde to dage senere
28. september 2014 falder en 12-årig dreng om på Amager Strandvej med stærke mavesmerter.

En forbipasserende ringer til vagtcentralen, der ikke vil sende en ambulance på det grundlag.

Kort efter fortalte anmelderen sin historie til politiken.dk.

- Jeg forsøgte at ringe til hans mor, men kunne ikke få fat på hende. Jeg råbte hjælp, og en mand kom til, og vi blev enige om at ringe efter en ambulance, for drengen var virkelig dårlig. Hans pande var helt klam, og på et tidspunkt troede jeg, at han var besvimet af smerte og måtte kalde på ham for at få kontakt, sagde Charlotte Geckler.

112 afviste 12-årig dreng: Nu er han død

Drengen bliver kørt på hospitalet af en privat bil, men han dør to dage efter som følge af en uopdaget kredsløbssygdom.

Myndighederne har senere erkendt, at man burde have sendt en ambulance til drengen i henhold til de oplysninger, som anmelderen gav.

Tvivlen burde være kommet Jørgen til gode

Kender du til lignende sager, hvor vagtcentralen ikke ville sende en ambulance? Send en mail til 1224@eb.dk eller en SMS til 1224 (Det koster almindelig SMS-takst)