Annonce:
Annonce:

13-årig blev bedøvet og voldtaget før død: Nu er tre mænd dømt

Tre afghanske mænd er blevet dømt i en brutal sag, som har rystet Østrig og ledt til ophedet debat om forbrydelser begået af asylsøgere

Annonce:
Følg Krimi

'Kommer du hjem?'

'Nej.'

Sådan lød den sidste beskedudveksling mellem 13-årige Leonie og hendes mor, Melaine, en sen aften i juni sidste år.

Næste morgen blev den unge pige fundet død lænet op ad et træ i Wien. Før sin død var hun blevet bedøvet og voldtaget.

Hendes hjerte var holdt op med at slå på grund af en tredobbelt overdosis af ecstasy.

Efterfølgende startede halvandet års mareridt for pigens forældre, og først fredag blev der sat et foreløbigt punktum i sagen, som har sendt chokbølger gennem Østrig.

Tre afghanske mænd på henholdsvis 23, 20 og 19 år blev dømt.

Bedøvet af ecstasy
Ifølge det østrigske medie Heute mødtes de med Leonie, der kom fra byen Tulln an der Donau, ved Donau-floden i Wien 25. juni 2021.

Annonce:

Ved floden fik den 13-årige pige ecstasypiller af en af mændene. Herefter skulle de være taget til en lejlighed i Donaustadt-distriktet.

I lejligheden afviste hun mændenes forsøg på at have sex med hende, hvorefter de tre mænd i hemmelighed blandede yderligere syv piller i pigens drik.

Da hun var bevidstløs, voldtog de hende på skift. Dele af dette blev optaget på en af gerningsmændenes telefon.

Flygtede til London
Efter de brutale overgreb trak Leonie ikke længere vejret, og de tre mænd forsøgte blandt andet at få liv i hende ved komme hende i bad.

Men den 13-årige pige var død, og da det stod klart for hendes drabsmænd, efterlod de hende op ad træet.

Kort efter blev to af gerningsmændene anholdt, mens den tredje i første omgang lykkedes med at flygte til London. Her blev han anholdt efter et halvt års intensiv efterforskning.

Jordisk retfærdighed
Fredag faldt dommen over de tre mænd.

Annonce:

Den 23-årige, som skal have givet Leonie ecstasypillerne, blev idømt livstid, og den 20-årige fik 19 år.

Den 19-årige, som oprindeligt udgav sig for kun at være 16 år, blev idømt 20 års fængsel.

- I Østrig er der faktisk stadig retfærdighed - jordisk retfærdighed, udtalte moderen, som aldrig fik sin datter hjem, tårevædet, da retten havde talt.

Dommen kan stadig appelleres.

Heftig debat
Den grusomme sag har skabt ramaskrig i Østrig, og antændt debat om forbrydelser begået af immigranter, skriver nyhedsbureauet AP.

De to yngste mænd havde status som asylsøgere, da forbrydelsen blev begået, mens den ældste havde mistet den status, fordi han tidligere var blevet dømt for blandet andet røveri.

Sebastian Kurz, der var kansler, da Leonie blev dræbt, var blandt dem, som fordømte sagen.

- Jeg finder det utåleligt, at folk kommer til os og siger, at de søger beskyttelse og derefter begår grusomme, barbariske forbrydelser i Østrig, sagde han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: