13-årige Omra fundet i god behold i Belgien

Belgisk politi har anholdt 19-årig afghansk mand i forbindelse med Omras forsvinden

Tidligere på dagen var politiet sparsomme med oplysninger i sagen.
Følg Krimi

Ved 20-tiden tirsdag aften har belgisk politi fundet frem til den 13-årige pige, der har været efterlyst siden fredag, hvor hun forsvandt på vej til skole på Amager.

Det oplyser Københavns politi i en pressemeddelse.

'Vi har fra et tidligt tidspunkt set mod udlandet, fordi der var en række indikationer på, at hun havde forladt landet og var i god behold'.

'Det fik vi heldigvis bekræftet her til aften, da vi i tæt samarbejde med vores belgiske kolleger kunne spore pigens lokation til et lokaltog', siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Brian Belling.

'Kan være ødelæggende'
Københavns politi forklarer i pressemeddelelsen, hvorfor man har holdt kortene tæt ind til kroppen i efterforskningen.

'I en efterforskning som denne kan det være ødelæggende, hvis vi for tidligt lægger os fast på ét spor – både i vores efterforskning og i det, som vi fortæller offentligheden om vores fremskridt'.

'Derfor håber jeg på forståelse for, at det har været nødvendigt at holde efterforskningskortene meget tæt i denne sag', siger Brian Belling.

Politiet har stadig arbejde foran sig for at kortlægge præcis, hvad der er sket, siden Omra forsvandt fredag.

'Vi har stadig ikke det fulde billede af, hvad der er sket. Det skal vi bruge den næste tid på at få afklaret. Lige nu er det vigtigste dog, at den 13-årige er i god behold og på vej hjem,' siger Brian Belling.

Opholdt sig med 19-årig afghansk mand
Det oplyses også i pressemeddelelsen, at Omra opholdt sig i selskab med en 19-årig afghansk mand, som nu er anholdt af belgisk politi.

Ordensmagten kan på nuværende tidspunkt - af hensyn både til efterforskningen og den 13-årige og hendes familie - ikke komme med yderligere oplysninger.

Københavns politi opfordrer alle, der har delt billeder af den 13-årige til at slette dem igen.

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+