13 rockere i retten for voldsorgie

Narko-konflikt angiveligt bag blodigt knivoverfald på to unge mænd i august sidste år

Følg Krimi

Et tæskehold fra rocker-klubben 'No Surrender' i Brøndby brød først ind i en hash-klub i Ishøj og afstraffede efterfølgende to mænd på 24 og 29 år så brutalt, at den ene fik syv stik og snitlæsioner og talrige brud i knoglerne i ansigtet, mens den anden fik otte stik og snitlæsioner og kvæstelser i ansigtet.

Det mener anklagemyndigheden ved Københavns Vestegn, som i dag starter sagen mod 13 rocker-relaterede mænd, der står tiltalt for grov vold ved Retten i Glostrup.

Under overfaldet, der fandt sted om eftermiddagen 17. august sidste år, brugte overfaldsmændene knive, køller, sten, askebægre, stole og borde som våben, ligesom at ofrene også blev sparket og trampet i hovedet og på kroppen.

Sådan lyder tiltalen mod rockerne, hvor 12 af de tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden efteråret. Sagens 13. tiltalte - den 41-årige Tonni Turan - vil dog ikke være til stede under sagens planlagte retsmøder.

Han er fortsat internationalt efterlyst for overfaldet, som han gennem sin advokat dog nægter sig skyldig i.

Ifølge politiet bunder tæskeholdets afstraffelse i en konflikt mellem flere aktører på hashmarkedet.

Foruden overfaldet er en ung 23-årig mand fra 'No Surrender' tiltalt for at have medvirket til overfaldet, fordi han blev tilkaldt for at passe på rockernes klubhus, mens tæskeholdet gik amok på deres nøje udvalgte ofre.

13 rockere tiltalt: Brændte beviser af efter volds-orgie i hash-klub

Det unge medlem skulle ifølge anklagemyndigheden have hjulpet sine medrockere med at afskaffe beviser efter overfaldet. Ifølge tiltalte skulle han have tændt ild i en tønde ved klubhuset, hvor det tøj, som nogle af rockerne havde haft på, bandt andet blev brændt af.

Gemmer sig i ferieparadis

Det er anklagemyndighedens overbevisning, at de 13 mænd efter aftale mødtes i Ishøj om eftermiddagen 17. august og efterfølgende udførte overfaldet på de to mænd, som fortsat har men efter den brutale omgang tæv.

- Den ene måtte opereres for sine skader i ansigtet, har sagens anklager Martin Stassen tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Eftersøgt for drabsforsøg: Her nyder han sol og palmer

Mens 12 af de tiltalte blev anholdt i tiden efter overfaldet, lykkedes det den 41-årige dansk-tyrkiske Tonni Turan at flygte ud af Danmark. Hans facebook har senere bugnet af billeder af palmer, sol og strand, der kunne pege på, at No Surrender-medlemmet nu befinder sig under varmere himmelstrøg.

Gruppen af rockere var oprindeligt alle sigtet for drabsforsøg, fordi de to ofre var så ilde tilredt, men anklagemyndigheden vurderede senere, at der er tale om grov vold i stedet.

Tre af de tiltalte er tidligere dømt for vold og risikerer derfor skærpet straf, mens alle 13 tiltalte nægter sig skyldige i det voldsomme overfald.

Der forventes dom i slutningen af april.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+