Annonce:
Annonce:

132 fartbøller knaldet ved motorvej

37 af bilisterne havde så meget fart på, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet

Annonce:
Følg Krimi

Østjyllands Politi måtte mandag aften og nat hive bødeblokken frem et utal af gange, da de foretog fartkontrol ved et vejarbejde på Østjyske Motorvej.

Det fremgår af politikredsens døgnrapport.

'Kontrollen skete på baggrund af meldinger om, at alt for mange bilister kører for stærkt til stor utryghed for vejarbejderne, der arbejder på stedet i aften- og nattetimerne,' oplyser ordensmagten.

Bøderegn
På strækningen må man højst køre 50 km/t, og det var der tilsyneladende mange bilister, som blæste på. Således blev næsten hver tiende bilist, der passerede fartkontrollen imellem klokken 22 og 03, målt til at køre for stærkt.

Derfor kan 132 personer nu se frem til at modtage en bøde fra politiet.

37 af dem kørte med så meget fart, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet, mens 19 af fartbøllerne får et klip i kørekortet oveni bøden.

- Meget bekymrende
Politikommissær Amrik Chadha, som er leder af Færdselssektionen ved politikredsen, oplyser, at politiet vil fortsætte deres kontroller de kommende dage.

- Det er simpelthen alt, alt for højt et tal, og det er meget bekymrende, at så mange vælger fuldstændigt at ignorere hastighedsbegrænsningerne, udtaler politikommissæren i døgnrapporten.

- Det er jo voldsomt utrygt for de folk, der skal gå og arbejde på strækningen, og der er en grund til, at den tilladte hastighed er sat så meget ned på stedet, lyder det videre.

Der er dobbelttakst på bøder, som er givet strækninger med vejarbejde. Kontrollen skete på Østjyske Motorvej nord for krydset ved Herningmotorvejen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Se billederne

Annonce:
Er det et tricktyveri, hr Wammen?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: