14-årig fundet igen

En 14-årig autistisk dreng har været forsvundet. Han er fundet igen

En 14-årig dreng har mandag været forsvundet fra sit hjem i Brønderslev.

Politiet har derfor haft iværksat en større eftersøgning.

Kort før klokken 17.30 oplyser politiet imidlertid, at drengen er fundet igen.

En borger havde fundet drengen cyklende og kontaktede efterfølgende politiet.

Drengen er i god behold og forældrene er underrettet, oplyser politiet.