14-årig pige i kritisk tilstand efter ulykke

To 14-årige piger er mandag aften blev ramt af en bil, den ene er i kritisk tilstand

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateret: Den 14-åriges pige tilstand er uændret tirsdag eftermiddag kl 17, oplyser vagtchefen.

SIDSTE: Politiet oplyser tidligt tirsdag morgen, at der ikke er nyt omkring den 14-årige piges tilstand. Vagtchef Per Jørgensen oplyser også, at den 59-årige bilist rutinemæssigt er blevet testet for narko og alkohol i blodet. Testen var negativ. Vagtchefen betegner ulykken som værende så uheldig, som den kan være. Lysforholdene skal undersøges nærmere, ligesom det skal undersøges, om pigerne bar reflekser.

To unge piger er kommet til skade efter en færdselsulykke på Ouevej mellem Hadsund og Hobro. Den ene er i kritisk tilstand, og er blevet fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital

Det bekræfter Nordjyllands Politi på Twitter

'Bil har påkørt 2 fodgængere begge 14 år gamle. Den ene overført med helikopter til Skejby i kritisk tilstand', skriver Nordjyllands Politi i et opslag på Twitter.

Den anden pige er blevet kørt til Aalborg Sygehus med ambulance, hun er også kommet til skade, men hendes tilstand er umiddelbart ikke kritisk.

Politiet har efter ulykken talt med manden, der sad bag rattet.

- Vi har talt med vedkommende, der førte bilen, en 59-årig mand. Påkørslen er sket i forbindelse med en overhaling, hvor bilisten har ramt de to piger, der er kommet gående i den modsatte side, siger vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi, der fortæller, at den ene pige fortsat er i kritisk tilstand.

Tirsdag morgen efterlyser Nordjyllands Politi føreren af en bil med trailer. Bilen kørte mod Øst ad Ourevej mellem Hobro og Hadsund mandag eftermiddag, skriver Ritzau.

Bilisten blev overhalet klokken 18.00 mandag. Politiet oplyser, at bilisten med traileren bag på formentlig ikke har opdaget ulykken selv, men politiet vil alligevel gerne tale med vedkommende.

Man kan kontakte politiet på 114, hvis man har set eller kender føreren af bilen med traileren.