Klokken 12 bliver en 15-årig dreng fremstillet og sigtet for at have voldtaget en kun tiårig dreng. Han bliver fremstillet i Retten i Randers.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
En 17-årig dreng er allerede sigtet og varetægtsfængslet i sagen. Politiet skriver på Twitter, at de to er sigtet i forening at have voldtaget den tiårige dreng.
Anklagemyndigheden vil kræve lukkede døre under grundlovsforhøret.
Ifølge TV2 Østjylland skulle voldtægten være sket i Grenaa natten til 11. juli.
Den 17-årige blev for en uge siden fremstillet i grundlovsforhør. Han blev fængslet uger i surrogat på en sikret ungdomsinstitution. Han nægtede sig skyldig, men kærede ikke kendelsen.
Ekstra Bladet har været i kontakt med Østjyllands Politi, som ikke ønsker at oplyse mere.
Efter retsmødet er den 15-årige dreng varetægtsfængslet i tre uger i surrogat på en sikret ungdomsinstitution. Den 15-årige nægter sig skyldig og har kæret varetægtsfængslingen. Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.