15-årig voldtog ung pige på toilet

Dommen lød på to år og seks måneders fængsel. - Et kraftigt signal, siger anklageren

Følg Krimi

Onsdag blev en 15-årig dreng dømt for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje. Voldtægten blev begået mod en jævnaldrende pige på et toilet i forbindelse med en sammenkomst i et privat hjem.

Ved Retten i Næstved blev han idømt en fængselsstraf på 2 år og 6 måneder. 2 år af straffen blev gjort betinget, bl.a. med vilkår om tilsyn fra kommunen.

- Med dommen har Retten i Næstved sendt et kraftigt signal om, at et nej skal respekteres, og straffens udmåling afspejler efter min opfattelse den krænkelse af offerets værdighed, integritet og selvbestemmelsesret, der er forbundet med voldtægt, siger senioranklager Maj-Britt Martinussen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Forskellige forklaringer
Der var lukkede døre, da både tiltalte og forurettede afgav forklaring i retten, så dem vil anklager Maj-Britt Martinussen ikke gengive. Dog fortæller hun, at hun i sin procedure - de afsluttende bemærkninger inden dommen - lagde vægt på, at der var flere forskellige forklaringer i retten, men at pigens virkede mest troværdig.

- Det er svært at sige, hvad det udgør troværdighed. I hendes tilfælde var det en kombination af mimik, ordvalg og kropssprog, siger anklageren.

- Hendes forklaring var meget troværdig, og hans forklaring var tilsvarende ikke-troværdig. Hendes forklaring blev også støttet af de genetiske fund - altså de fund, der er ved undersøgelsen af hende, slår hun fast.

Endnu en omstændighed, som anklageren mente styrkede pigens forklaring var, at hun havde anmeldt voldtægten med det samme. Desuden var der flere forklaringer fra vidner, der støttede pigens forklaring.

Det endte altså med, at retten fandt den 15-årige dreng skyldig i voldtægten, og han udbad sig betænkningstid med hensyn til anke.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+