16-årig forbrændt efter ildspåsættelse af spritdispenser

Københavns Politi var natten til lørdag til stede på Kongens Nytorv Station, hvor en 16-årig blev forbrændt

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
Følg Krimi

En 16-årig dreng er blevet sendt på Rigshospitalet natten til lørdag, efter at han pådrog sig brandskader på Kongens Nytorv Station i København.

Det fortæller vagtchefen ved Københavns Politi lørdag morgen.

- Nogle unge mennesker sætter ild til en spritdispenser, og så er der nogle omstændigheder, der gør, at der kommer brændende sprit på en af dem, siger vagtchefen.

Den 16-årige er blevet forbrændt på hænder og ben, men er uden for livsfare.

Politiet har oprettet to sager på hændelsen.

Den ene omhandler hærværk, mens den anden handler om at bringe andre i fare enten forsætligt eller ved kådhed, fortæller vagtchefen.

Politiet kender ikke årsagen til brandepisoden, men ifølge vagtchefen er drengestreger en teori.

Ifølge politiet var de fleste af de unge mennesker under 18 år. Politiet har ikke det fulde overblik over, hvor mange der var med.

Politiet hører gerne fra vidner, der skulle have været på Kongens Nytorv Station omkring midnat.

Stationen var ikke spærret, imens ambulance og politi kortvarigt arbejdede på stedet natten til lørdag.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.28.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind