16-årig nu fængslet for voldtægt mod 52-årig kvinde

En 16-årig dreng er fredag blevet fængslet efter grundlovsforhør. Han er fængslet for voldtægt på en 52-årig kvinde i juni. En 14-årig er tilbageholdt i samme sag

Følg Krimi

Den 16-årige dreng fra Jerslev, der blev anholdt torsdag og sigtet for en voldtægt af en 52-årig kvinde er nu fængslet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi efter grundlovsforhøret.

Den 16-årige er fængslet i surrogat til den 8. august.

Retsmødet blev afholdt for lukkede døre.

Midt- og Vestsjællands Politi vil ikke oplyse mere i sagen. De kan heller ikke oplyse, hvorfor retsmødet blev holdt for lukkede døre.

Voldtægten af den 52-årige kvinde skete den 28. juni ved midnat på Vestre Havneplads i Kalundborg.

En 14-årig dreng fra Gørlev er tilbageholdt i samme sag, men grundet sin alder er han ikke sigtet. Han er afhørt af politiet og sagen bliver overdraget til de sociale myndigheder.

Spurgte efter cigaret
Da voldtægten skete i juni fortalte kvinden ifølge politiet, at de to unge drenge havde spurgt efter en cigaret, som kvinden havde givet dem.

Derefter var de gået, men kommet tilbage, hvor de slog kvinden i hovedet og derefter voldtog hende.

Kvinden blev efter hændelsen bragt til Holbæk Sygehus og Retsmedicinsk Institut, hvor hun er blevet undersøgt for spor efter voldtægten.

16-årig dreng anholdt for voldtægt af 52-årig kvinde

Efterlysning bar frugt

Politiet afspærrede ved ankomsten området, men på trods af eftersøgning i området, blev gerningsmændene ikke fundet.

Det fik politiet til at efterlyse de to drenge, hvilket nu har båret frugt.

- Vidneforklaringer fra forskellige borgere i Kalundborg har gjort, at vi har kunne stykke noget sammen og anholde de to drenge i går, sagde Carsten Andersen, der er vagtchef i politikredsen til Ritzau inden grundlovsforhøret.

Da voldtægten fandt sted den 28. juni blev de to drenge beskrevet som unge mænd begge i aldersgruppen 18-20 år og af dansk udseende.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.