Annonce:
Annonce:

16-årig pige overfaldet og forsøgt røvet: Blev sparket i hovedet

En ung mand ville have fat på en 16-årig piges mobiltelefon. Politiet efterlyser nu vidner, der kan have set røveriforsøget

Annonce:
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

En 16-årig pige blev lørdag aften udsat for et groft røveriforsøg, da hun kom gående på fortovet ved Randersvej i Esbjerg.

Det fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen, til Ekstra Bladet.

- Hun kommer gående og har høretelefoner i ørerne, som er tilsluttet en iphone. Gerningsmanden har åbenbart set sig varm på mobiltelefonen, og han prøver at få fat på den, siger vagtchefen og fortsætter:

- Hun holder til gengæld rigtig godt fast på den. Han vælter hende omkuld ned i noget buskads, men hun holder stadig fast. Han sparker hende derefter i ansigtet og på kroppen, inden han løber, siger han.

Det er den 16-årige piges forældre, der kontakter politiet. Overfaldet skulle være sket mellem klokken 17.20 og 17.30.

- Hun er heldigvis ikke kommet alvorligt til skade. Men hun er på skadestuen for at blive tjekket. Hun har rifter i ansigtet og på hænderne, siger vagtchefen.

Politiet opfordrer nu folk, der kan have set noget, til at kontakte dem.

- Der er tale om en gerningsmand i alderen 18-20 år. Han var iført en hættetrøje, som var trukket op over hovedet. Han er cirka 185 cm høj, og almindelig af bygning. Også taler han dansk, tilføjer vagtchefen.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på 114.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: