En 17-årig kvinde har anmeldt en voldtægt begået under Nibe Festival, der løber fra 28. juni til 1. juli.
Ifølge TV 2 Nord blev voldtægten begået og anmeldt natten til lørdag.
Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard, oplyser til Ekstra Bladet, at voldtægten skal have fundet sted på teltpladsen:
- Vi har foretaget en undersøgelse af gerningsstedet og afhørt pigen, men vi har en efterforskning i gang, så de nærmere detaljer kan jeg ikke fortælle.
Politiet har endnu ikke anholdt nogen i sagen.
Samtidig med festivalen i det nordjyske har der været festival i Roskilde på Sjælland. Her er der blevet anmeldt seks voldtægter.