17-årig har lige fået kørekort: Snuppet for sprit-kørsel

Havde heller ikke ledsager med i bilen, som den nye lov kræver

Følg Krimi

En 17-årig ung mand, som kun lige har fået kørekort, blev natten til torsdag snuppet af en politi-patrulje og sigtet for spriritus-kørsel.

Den 17-årige fik sit midlertidige kørekort udstedt den 16. juni - og nåede altså ikke en gang at få det rigtige kørekort tilsendt, før han blev stoppet af ordensmagten.

Episoden fandt sted på Bredgårdsvej i Hadsten.

- Politiet ønskede at lave en rutine-kontrol af føreren, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Ingen lovlig ledsager
Da den unge mand endnu ikke er fyldt 18 år, skulle han også have haft en ledsager med kørekort med på køreturen. Denne ledsager skal være fyldt 30 år.

Det havde den 17-årige ikke. Derimod sad der ifølge politiet tre passagerer i bilen, som alle var under 18 år.

- Den 17-årige blev derfor sigtet for ikke at have opfyldt betingelserne vedrørende kørsel med ledsager, oplyser Østjyllands Politi.

En alkoholmetertest viste en promille på over det tilladte.

Den 17-årige blev anholdt og kørt til politistationen i Randers, hvor der blev udtaget en blodprøve.

Førstegangs-bøden for at køre uden ledsager ligger på 3.000 kroner - bøden kan stige ved gentagelse.

 

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+